Fællesskabet blev styrket, da 62 personer mødtes til snak, sang og mad i Salling
Der var stort fremmøde i Salling Forsamlingshus, da der var indvielse af 40 nye højskolesangbøger, doneret af Nordea fonden. Ikke færre end 62 deltagere mødte op til en god aften, hvor der blev sunget, snakket og spist tapas fra Ostemanden i Vindblæs.
Et samarbejde mellem Motion 60+, Næsborg-Salling-Oudrup- Vindblæs menighedsråd og Salling FDF stod for aftenens arrangement. En hyggelig aften hvor der var en livlig snak, hvor maden smagte og hvor sangbøgerne blev flittigt brugt.
En herlig aften, bekræfter Stella Rossing, Motion 60+, som var en af initiativtagerne til arrangementet. Samarbejdet viser vejen til succes. Dejligt at så mange mennesker kunne samles og udvide vores fællesskab i lokalsamfundet, tilføjer hun.





