ForsideMariagerfjordFællesskab for fædre i Mariagerfjord: Fars Lounge på Hobro Bibliotek

Fællesskab for fædre i Mariagerfjord: Fars Lounge på Hobro Bibliotek

Fællesskab for fædre i Mariagerfjord: Fars Lounge på Hobro Bibliotek

At blive far er en helt særlig ting, og selvom livet på barsel er skønt med tid til nærvær med dit barn, så kan dagene godt blive lidt ensformige med bleskift, faste lure og måltider. Det er der heldigvis råd for med Fars Lounge på Hobro Bibliotek hver mandag formiddag fra kl. 10-12 med start mandag d. 5. januar.

Biblioteket danner ramme for Fars Lounge
Til Fars Lounge er der mulighed for at være sammen med andre fædre, drikke en kop kaffe og tale om det der fylder, men de små ente sover eller leger. Biblioteket stiller lokale, legetøj og kaffe til rådighed, og så vil der en del af gangene være en sundhedsplejer, der vil sætte fokus på forskellige emner, så som kost, søvn.

Enkelte gange vil der også være besøg fra f.eks. en børnefysioterapeut, der introducerer til babytummel, en introduktion til førstehjælp for de små, en introduktion til babytegn og så lægger bibliotekaren også vejen forbi og fortæller om højtlæsning og sprogstimulering.

Et uforpligtende men givende fællesskab
Står du og skal på barsel lige om lidt, eller går du hjemme med dit barn indimellem, så er Fars Lounge nok noget for dig – det er nemlig henvendt til alle fædre med børn i alderen 0-5 år, der godt kunne tænke sig et uforpligtende fællesskab med andre fædre.

Tilbuddet er et samarbejde mellem Mariagerfjord Bibliotekerne og Sundhedsplejen, og så er det ganske gratis. Find et overblik over samtlige gange og mere info om de enkelte temaer, der tages op, på Mariagerfjord Bibliotekernes hjemmeside: www.mfbib.dk

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler