ForsideRebildFælles erhvervs- og beskæftigelsespolitik i Rebild godkendt

Fælles erhvervs- og beskæftigelsespolitik i Rebild godkendt

Fælles erhvervs- og beskæftigelsespolitik i Rebild godkendt

Politikken er politisk forankret i Beskæftigelsesudvalget, og godkendt i byrådet. Sammenlægningen af politikkerne fra de to områder, skal medvirke til en mere sammenhængende og effektiv forvaltning af erhvervs- og beskæftigelsesområdet.

Politikken sætter særlig fokus på:

1. Skabe attraktive vækstbetingelser for erhvervslivet i Rebild Kommune.

2. Sikre en kompetent arbejdsstyrke, der matcher virksomhedernes behov.

Der lægges særlig vægt på løbende dialog med erhvervslivet for at forstå deres behov for arbejdskraft både på kort og lang sigt. Dette inkluderer vejledning af unge, fastholdelse af sygemeldte og tidlig indsats for ledige.

Mikkel Højsleth, formand for Beskæftigelsesudvalget, udtaler:

“Det giver så god mening, at Erhvervs- og beskæftigelsespolitikken samles i en politik. Der er en oplagt sammenhæng mellem det at skabe gode vilkår for erhvervslivet, og det at have en velfungerende beskæftigelsesindsats. Hvis der er gode vilkår for erhvervslivet, vil det tiltrække og fastholde gode virksomheder i kommunen og give dem gode vækstbetingelser. Men væksten er afhængig af den nødvendige arbejdskraft, som vi kan bistå med at sikre gennem en velfungerende beskæftigelsesindsats for både unge, sygemeldte og ledige – både de jobparate og dem, der har brug for noget ekstra.”

Rebild Kommune vil selv gå forrest ved at skabe praktikforløb og jobåbninger for borgere, der har brug for en særlig indsats. Vi tror på, at rummelighed på arbejdspladserne er vejen frem.

Link til politikken: https://rebild.dk/demokrati/politikker-og-strategier

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler