De gyldne leoparder leverede god underholdning i Torvegade, Løgstør
Sommer aktiviteter i Løgstør er begyndt med fuld fart. Bandet De gyldne Leoparder åbnede for en række af aktiviteter, der afvikles i den kommende tid. Det i Torvegade, hvor Cafe 2C havde linet op til stor fest.
Mange mennesker deltog i musikarrangementet, hvor De gyldne Leoparder fra Tylstrup gjorde det godt. Et muntert orkester der spillede de melodier, som folk gerne ville høre.
Nu kører det videre med musik i Kulladen de næste torsdage kl. 19.00. Der bliver masser af musik i forbindelse med Muslingefestivalen, Jazzfestivalen, Musik på havnen og ikke mindst til Sanse- & Musikfestival den 11. august på adressen Frederik VII’s Alle 15, Løgstør.
Her giver man den gas med ikke mindre end fire koncerter. Det med BV2 Band, Gasbidua, Sonny Møller og Franciska Zea Wingreen. En festival som Løgstør Tilbuddenes Støtteforening laver i samarbejde med Tilbuddene Løgstør Kulturbutikken et værested & Globen Løgstør.







