Forside112Elværktøj for 150.000 kroner stjålet fra byggeplads i Nørager

Elværktøj for 150.000 kroner stjålet fra byggeplads i Nørager

Elværktøj for 150.000 kroner stjålet fra byggeplads i Nørager

Himmerlands Politi efterforsker et omfattende tyveri fra en byggeplads i Nørager, hvor der er blevet stjålet elværktøj for omkring 150.000 kroner.

Tyveriet blev anmeldt tirsdag den 26. august klokken 06.55. Ukendte gerningspersoner havde opbrudt et nøgleskab og herfra fået fat i en nøgle til en container på byggepladsen.

Containeren blev efterfølgende låst op, og herfra blev der stjålet en større mængde elværktøj.

Ifølge Himmerlands Politi drejer det sig blandt andet om værktøj af mærkerne Tjep, Milwaukee og DeWalt.

Det stjålne værktøj kan kendes på mærkningen IBJ, som er smeltet ind i plasten på værktøjet.

Politiet opfordrer derfor borgere til at være opmærksomme, hvis de bliver tilbudt værktøj med denne særlige mærkning.

Har du set eller bliver du tilbudt værktøj mærket med IBJ, kan Himmerlands Politi kontaktes på telefon 114.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler