ForsideMariagerfjordDeltagerbetaling har ikke haft mærkbar indflydelse på interessen på deltagelse i Aktiv...

Deltagerbetaling har ikke haft mærkbar indflydelse på interessen på deltagelse i Aktiv Ferie i vinterferien

Deltagerbetaling har ikke haft mærkbar indflydelse på interessen på deltagelse i Aktiv Ferie i vinterferien

Der har netop været afholdt Aktiv Ferie i vinterferien, uge 7. Dette var første gang, hvor der var deltagerbetaling på i vinterferien. Det har ikke haft mærkbar indflydelse på interessen på deltagelse fra hverken deltagere eller arrangører. Udvalget for Kultur og Fritid i Mariagerfjord Kommune får på deres udvalgsmøde den 6. marts 2024 en nærmere orientering om deltagere mm.

Direktøren for Teknik, Kultur og Klima indstiller til Udvalget for Kultur og Fritid: At orienteringen tages til efterretning.

Sagsfremstilling

Udvalget for Kultur og Fritid blev i december orienteret om, at der fra 2024 blev indført deltagerbetaling på Aktiv Ferie i vinter- og efterårsferien på lige fod med, hvad der altid har været i sommerferien.

Den netop afholdte Aktiv Ferie i vinterferien er dermed den første, hvor der har været deltagerbetaling på.

Som det kan ses af nedenstående tabel, har deltagerantallet fortsat været pænt, selvom der er kommet deltagerbetaling på. Både antal aktiviteter og deltagerantal er faldet fra 2023, men her var der også et ekstraordinært stort deltagerantal. En stor del af de mange deltagere i 2023 var deltagere på et “Åbent hal” arrangement, som havde åbent i tre dage i 2023. Denne arrangør valgte kun at holde åbent en dag i 2024.

Vinterferie 2024Vinterferie 2023Vinterferie 2022
Antal aktiviteter111811
Antal deltagere265429201

For at sikre, at deltagerbetalingen ikke skulle blive en begrænsning for nogen, har det været annonceret i Aktiv Ferie flyeren, at man kunne kontakte kommunens fritidsvejleder med henblik på at søge Frikortsordningen til betalingen. Denne mulighed har tre deltagere benyttet sig af.

Ud af de 11 hold i 2024, var syv hold fuldt booket. Ti af holdene var aktiviteter og arrangører, som havde været med i Aktiv Ferie tidligere. En enkelt aktivitet var helt ny, og de har udtrykt sig meget positivt om forløbet, og har tilkendegivet, at de gerne vil være med igen.

Nogle arrangører, som tidligere har været med, har valgt ikke at være med denne gang, hvilket skyldes manglende tid og frivillige til afholdelsen.

Udover de 11 hold var der to mere hold udbudt, som ikke opnåede nok tilmeldinger til, at holdene kunne gennemføres.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler

error: Indholdet er beskyttet