Af Den Socialdemokratiske byrådsgruppe, Mariagerfjord Kommune
Debatindlæg: Synkende skibe i Hobro Havn
Hvor længe skal vi acceptere, at forureningsrisici ligger synligt i vores havne, mens løsningerne trækker ud og bekymringen vokser blandt borgerne og politikerne?
Situationen ved Hobro Havn er et konkret eksempel. Flere skibe er i så dårlig stand, at de udgør en reel risiko for forurening, nogle er tættere på at synke end at sejle. Samtidig møder borgere hver dag et syn, der skaber både frustration og utryghed.
Et konkret miljøproblem udvikler sig lige nu foran vores øjne!
Myndighederne gør hvad de kan og arbejder allerede med sagen. Der er etableret flydespærringer, og processerne er i gang. Men sagen viser også tydeligt, at vi har en udfordring: Når flere aktører er involveret, bliver ansvaret sommetider lidt for uklart og handlingen for langsom.
Men, hvem har ansvaret og hvornår træder vi i karakter?
Det er vigtigt at slå fast: Det primære ansvar ligger hos ejerne af skibene. Det er dem, der har pligt til at vedligeholde deres fartøjer og sikre, at de ikke udgør en miljøfare. Når det ikke sker, må der være klare og konsekvente reaktioner.
Men vi kommer ikke udenom, at også rammerne omkring myndighedernes arbejde skal styrkes. Når kommune, beredskab og statslige instanser alle er involveret, skal ansvarsfordelingen være klar, og mulighederne for at handle skal være hurtigere og mere effektive. Ellers risikerer vi, at problemer får lov at vokse.
Som politikere har vi et ansvar for ikke blot at konstatere problemet, men også at handle på det. Derfor skal vi arbejde for:
- en tydeligere ansvarsfordeling
- hurtigere indsatser i konkrete sager
- og skarpere værktøjer til at stille ejere til ansvar
Hvis ikke vi gør det, sender vi et uheldigt signal: At det i praksis kan betale sig at lade skibe forfalde og overlade regningen og risikoen til fællesskabet.
Mariagerfjord Kommune kan stå i svære afvejninger mellem miljøhensyn og økonomi. Vi risikerer, at oprydningsudgifterne i sidste ende lander hos skatteborgerne. Det er udgifter, vi helst vil være foruden.
Men netop derfor er det afgørende, at vi forebygger og handler i tide fremfor at reagere, når problemerne er vokset sig store og dyre.
For i sidste ende handler det ikke kun om skibene i Hobro Havn. Det handler om tilliden til, at vi kan passe på vores fælles natur, især Mariager Fjord og handle, når det er nødvendigt.
Når en borger siger: “Jeg får det dårligt af at gå forbi hver dag,” så er det et signal, vi skal tage alvorligt.
Og det forpligter os til at skabe klarhed, tage ansvar og sikre, at der bliver handlet i tide.
For hvis vi ikke kan handle her, hvor kan vi så?
