ForsideMariagerfjordDe Rejseglade Jyder klar med spændende rejser i 2026

De Rejseglade Jyder klar med spændende rejser i 2026

De Rejseglade Jyder klar med spændende rejser i 2026

Den lokale rejseklub De rejseglade jyder, er nu klar med deres store 2026 katalog. Et katalog der spænder vidt lige fra 8 dage ture til varmere himmelstrøg – en storbyferie – en to dagsudflugt og hele 3 dagsudflugter. 

Mariagerfjordposten.dk har talt med Jan Schwartz som er formand for rejseklubben. 

– Vi har nu gennem det sidste halvår arbejdet hårdt på, at sammensætte et spændende program, som tilgodeser langt de fleste af vores 175 medlemmer. Vores medlemmer er faktisk delt op i 2 kategorier. Dem der vil med på en af vores ture til syden og dem der nyder at komme med på en endagsudflugt. Derfor har vi igen i år udarbejdet et rejsekatalog, hvor hele vores program er præsenteret. 

– I 2026 arrangerer vi en 8 dages tur til Grækenland med besøg i Athen – en 4 dags tur til Letlands hovedstad Riga og en 8 dags tur til Albanien. 

– Som noget nyt arrangerer vi i 2026 også en 2 dages tur til det sydfynske øhav. En tur jeg ved mange glæder sig til. Der ud over 3 spændende dagsudflugter rundt i skønne Danmark. Så der er noget for enhver smag i vores 2026 program. 

Det hele præsenteres på et storstilet informationsmøde d. 8.3.2026 i kulturcentret Hadsund, hvor rejsekataloget udleveres til alle medlemmer. 

Jan Schwartz fortsætter ”Når vi har så mange medlemmer, er det jo vigtigt, at der er noget til alle, og dermed holde fast i vores koncept. Vigtig er det for os, at så mange som muligt har mulighed for at komme med ud og få nogle oplevelser. For som vi siger: Vi bringer mennesker sammen, for ingen skal rejse alene. Nu glæder vi os til, at komme igen med den første udflugt som er til april og er ”en tur til Vesterhavet”

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler