De Galvaniserede Leoparder er klar til at få Torvegade til at gynge
Der bliver gang i Torvegade fredag den 26. juni 2026, når Cafe 2C, rykker ud på gaden med festlig underholdning. Her har de nemlig engageret De Galvaniserede Leoparder til at underholde.
Det er et band, som har store talenter med irsk, skotsk, amerikansk og vendsysselsk musik i den populære ende.
Orkesteret har ikke mindre end 24 års erfaring på danske scener. De er en rendyrket kopi af De Gyldne Løver. De har hen ad vejen forædlet repertoiret med velkendte irske pub-sange, melodiske ballader, populære country-og blues Grass, så der bliver noget at møde op til.
De Galvaniserede Leoparder består af fire ”drenge”, som håndterer banjo, guitar, bas og mandolin. De er kendt for at komme ud over kanten med folke(lig) musik og rimelige mængder nordenfjords lune.





