ForsideMariagerfjordThiele Hadsund – hele Mariagerfjords optiker i forårets klare lys

Thiele Hadsund – hele Mariagerfjords optiker i forårets klare lys

Thiele Hadsund – hele Mariagerfjords optiker i forårets klare lys

Når foråret melder sin ankomst omkring Mariager Fjord, mærker mange også, hvordan lyset ændrer sig. Dagene bliver længere, solen står højere på himlen, og naturen omkring fjorden viser sig fra sin smukkeste side. Det klare forårslys kan dog også være en påmindelse om, hvor vigtigt et godt syn er – og for nogle kan det betyde behov for nye briller, justeringer eller måske et par solbriller.

Hos Thiele i Hadsund oplever man netop i denne tid, at flere kunder finder vej til butikken for at få tjekket synet.

“Når solen endelig bryder frem efter vinteren, bliver man næsten nødt til at smile – og pludselig lægger man også mærke til, hvordan verden ser ud omkring sig. Det skarpe, klare lys får mange til at opdage, om brillen trænger til en lille opdatering, eller om det er tid til et par solbriller med styrke, der kan gøre foråret endnu sjovere at nyde,” fortæller optiker Majken Fly.

Butikken i Hadsund er den eneste Thiele-forretning i Mariagerfjord Kommune, og derfor kommer kunderne ikke kun fra lokalområdet. Mange tager turen fra både Hobro, Mariager, Arden og de mindre byer omkring fjorden.

“Vi oplever faktisk, at kunderne kommer fra hele kommunen. Det skyldes både, at vi er den eneste Thiele-butik her, men også at mange gerne vil have den tryghed, der følger med et landsdækkende koncept,” siger Majken Fly.

Hun peger blandt andet på butikkens moderne måleudstyr, som gør det muligt at foretage meget præcise synsprøver. Samtidig har Thiele gennem mange år haft et samarbejde med Ældre Sagen, som giver medlemmer mulighed for en attraktiv rabat.

“Det betyder også noget for mange kunder, især de ældre borgere i kommunen”, forklarer hun.

Hos Thiele Hadsund lægger man stor vægt på ro og god tid til hver enkelt kunde. En synsprøve handler nemlig ikke kun om tal og målinger, men også om at finde den løsning, der passer bedst til den enkeltes hverdag.

“Vi prioriterer, at der er tid til både en grundig synsprøve og til at prøve forskellige stel. Briller er jo både et hjælpemiddel og en del af ens personlige stil,” siger Majken Fly.

Tid til synsprøve kan bookes via butikkens hjemmeside eller på telefon 98 57 15 06.

Majken Fly har tidligere arbejdet som optiker i Hobro, og derfor sker det jævnligt, at kunder genkender hende, når de træder ind i butikken i Hadsund.

“Det er altid hyggeligt, når nogen siger: “Dig kender jeg da fra Hobro!” Det viser, hvor meget relationer og tillid betyder i vores branche,” siger hun med et smil.

I butikken møder kunderne også Marianne Cassiopeia Søndergaard, Andreas Forsingdal og Kristine Jensen. Sidstnævnte bor i Hobro og tager hver dag turen langs fjorden til arbejdet i Hadsund – præcis som mange af butikkens kunder gør.

“Vi ser os selv som hele Mariagerfjords Thiele-forretning,” siger Majken Fly og fortsætter: 

“Uanset om man bor i Hobro, Arden, Mariager eller Hadsund, skal man føle, at det her er ens lokale optiker i Mariagerfjord Kommune. Og når forårssolen igen skinner over fjorden, er det ekstra vigtigt, at man kan se det hele klart.”

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler