ForsideRebildBoliggrunde 2026 - prissætning samt forventninger til salg i Rebild Kommune

Boliggrunde 2026 – prissætning samt forventninger til salg i Rebild Kommune

Boliggrunde 2026 – prissætning samt forventninger til salg i Rebild Kommune

Når Økonomi udvalget i Rebild Kommune holder møde den 11. februar 2026, skal udvalget bl.a. tage stilling til beslutningssagen: Boliggrunde 2026 – prissætning samt forventninger til salg

Sagsgang: Økonomiudvalget, byrådet

Resume: Økonomiudvalget skal hvert år fastsætte grundpriser for de boliggrunde, der udbydes til salg.

Forvaltningen har udarbejdet forslag til prissætning, samt et forslag til bosætningskampagne i byerne udenfor Støvring og Skørping.

Samtidig har forvaltningen foretaget en vurdering af årets forventninger til salg som udgangspunkt for byrådets godkendelse af anlægsbevillinger.

Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget

  • fastsætter prisen for boliggrunde som angivet i sagsfremstillingen
  • godkender at honorarordningen til mæglere, der formidler salg af boliggrunde, fortsættes og at borgmesteren bemyndiges til at indgå nye tilsvarende honoraraftaler
  • iværksætter en bosætningskampagne med rabat på boliggrunde uden for Støvring, henholdsvis 30 % i april, 20% i maj og 10% i juni 2026, suppleret med en målrettet kommunikationsindsats.

Forvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget overfor byrådet anbefaler, at

  • forslaget til anlægsbevillinger for salg af boliggrunde godkendes, med henblik på salg af de udbudte ejendomme

Sagsfremstilling
Udbud ved salg af kommunens ejendom og fastsættelse af pris:

Salg af kommunens boliggrunde skal ske i overensstemmelse med Styrelseslovens § 68 samt Bekendtgørelsen om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme.

Heraf følger, at salget skal ske på baggrund af et offentligt udbud, som skal ske mindst en gang årligt. Endvidere skal salg ske til den højeste pris, som kan opnås i handel og vandel, det vil sige markedspris.

Økonomiudvalget varetager i henhold til Rebild Kommunes styrelsesvedtægt § 10, stk. 5,den umiddelbare forvaltning af sager vedr. køb, salg og pantsætning af kommunal ejendom. Kompetencen til at fastsætte minimumspriser for kommunens ejendomme er derfor tillagt Økonomiudvalget. Det er også økonomiudvalget, der har kompetence til at beslutte, at der skal ske salg af en given konkret ejendom, hvorimod kompetencen til at beslutte en given bevilling til anvendelse af enten køb eller salg tilfalder Byrådet, jfr. styrelseslovens kompetenceregler.

Formålet med reglerne om forudgående offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme er at sikre, at offentligheden får kendskab til, at kommunale ejendomme er udbudt til salg, og at alle derved på lige fod får mulighed for at komme i betragtning som købere af en kommunal ejendom. Muligheden for købstilbud fra en bredere kreds vil også kunne føre til, at der opnås de for kommunen bedste købstilbud. Desuden vil kommunen kunne sikre sig imod kritik af, at der ved et ejendomssalg skulle være sket en usaglig begunstigelse af køber.

Som udgangspunkt for salg af kommunale grunde ønskes fastsat minimumspriser. Dette af hensyn til forvaltningens mulighed for både at acceptere købstilbud uden forudgående ny politisk behandling og af hensyn til muligheden for at afvise et købstilbud, som ligger under den fastsatte udbudspris.

Såfremt en tilbudspris ligger tæt på den udbudte pris, vurderer forvaltningen, om det skal indstilles at Økonomiudvalget skal tage stilling til det fremsendte købstilbud samt om der skal besluttes nye udbudspriser, eller om prisniveau fortsat er passende.

Fremkommer der mere end et tilbud på samme grund til samme pris, afholdes der en budrunde, hvor parterne skal afgive et bud på mere end det tidligere fremsendte tilbud.

Generelt bemærkes, at prisfastsættelsen på de enkelte grunde er foreslået af forvaltningen baseret på både erfaringstal fra tidligere lignende grunde i tilsvarende områder og ejendomsmæglervurderinger samt afholdte omkostninger. Priserne er inkl. moms og ekskl. tilslutningsafgifter samt evt. omkostninger til anlæg af overkørsler til egen ejendom. Oversigt over gældende priser for boliggrunde for 2025 og forslag til priser for 2026 fremgår nedenfor.

Kortbilag over grundenes beliggenhed er vedhæftet som bilag 1.

Forvaltningens oplæg til minimumspriser i 2026 er uændret i forhold til 2025, hvilket begrundes med, at der i de pågældende områder ikke vurderes at være sket en forhøjelse af markedsprisen sammenlignet med 2025. Denne vurdering er foretaget på baggrund af de henvendelser forvaltningen løbende har modtaget.

Boligudstykninger

UdstykningByHusnr.M2Godkendte 2025-priserForslag 2026-priser
ElmesvingetBælum271.033149.000149.000
ElmesvingetBælum291.047149.000149.000
BrøndparkenBlenstrup21.088149.000149.000
BrøndparkenBlenstrup41.105149.000149.000
BrøndparkenBlenstrup6966149.000149.000
BrøndparkenBlenstrup880599.00099.000
BrøndparkenBlenstrup1084299.00099.000
SolskidenMejlby999975.00075.000
SolskidenMejlby1182359.00059.000
KildebakkenRavnkilde21.24899.00099.000
KildebakkenRavnkilde41.354106.000106.000
GrønnebakenRørbæk381.35899.00099.000
GrønnebakenRørbæk401.35999.00099.000
AaparkenRørbæk121.061119.000119.000
SøskræntenSuldrup11.324229.000229.000
SøskræntenSuldrup32.030349.000349.000
HøjvangstoftenAarestrup181.30099.00099.000
Aarestrup 2980059.00059.000
RåbjergvejSørup141041495.000495.000
RåbjergvejSørup161054495.000495.000
RåbjergvejSørup221018395.000395.000
RåbjergvejSørup241007395.000395.000
RåbjergvejSørup26893395.000395.000
RåbjergvejSørup301188495.000495.000
RåbjergvejSørup321009495.000495.000
RåbjergvejSørup341008495.000495.000
RåbjergvejSørup361009495.000495.000
RåbjergvejSørup381008495.000495.000
RåbjergvejSørup401008495.000495.000
RåbjergvejSørup421087495.000495.000
RåbjergvejSørup441052495.000495.000
TorsdalNørager11131355.000355.000
TorsdalNørager31082355.000355.000
TorsdalNørager41068355.000355.000
TorsdalNørager61000355.000355.000
TorsdalNørager81056355.000355.000
AmtoftenHaverslev211095380.000380.000
AmtoftenHaverslev281008380.000380.000
AmtoftenHaverslev291059380.000380.000
AmtoftenHaverslev311070380.000380.000
AmtoftenHaverslev301011380.000380.000

Endvidere er vedhæftet bilag 2 over solgte boliggrunde i perioden 2007-2025, hvoraf det fremgår, at der i 2025 er solgt 1 boliggrund, Torsdal 10 i Nørager.

Forventninger til salg i 2026:
I 2025 blev der solgt en enkelt boliggrund. Det er forvaltningens vurdering, at salget af kommunale boliggrunde for 2026 vil ligge på samme niveau som i 2025, med mindre der gøres særlige tiltag. Efterspørgslen efter boliggrunde har primært været rettet mod Støvring, hvor kommunen ikke selv har grunde, men henviser til private udviklere.  

På baggrund af det meget beskedne salg i 2025 og ovenstående erfaringer foreslår forvaltningen, i 3 måneder, at iværksætte en bosætningskampagne med rabat i en måned af gangen med henholdsvis 30%, 20% og 10%, på boliggrunde uden for Støvring og Skørping. En sådan kampagne efter princippet med en omvendt hollandsk auktion, har tidligere været anvendt af Rebild Kommune og har givet mersalg. Endvidere har flere potentielle grundkøbere spurgt til, hvornår en tilsvarende kampagne vil løbe af stablen. Med en bosætningskampagne vurderes salget i 2026 at kunne nå 5-6 grunde.

Honorar til mæglere ved formidling af salg af boliggrunde
Der har i en længere årrække været indgået aftale med en række lokale ejendomsmæglere om, at de kan opnå et honorar på 15.000 kr. + moms, hvis de formidler et salg af en boliggrund. Der er kun sket formidling ganske få gange. På trods heraf er det fortsat forvaltningens anbefaling, at ordningen fastholdes uændret, idet der alene er udgifter forbundet med ordningen, såfremt der formidles et salg. Forvaltningen har erfaret, at nye mæglere ønsker at indgå i aftalen og anbefaler at borgmesteren bemyndiges til at indgå aftaler med mæglere, som ønsker at blive en del af ordningen.

Bilag
Bilag 1: Oversigt over solgte boliggrunde i perioden 2007-2025 – opgjort pr. 20.12.2025
Bilag 2: Kortbilag over boliggrunde til salg pr 01.01.26

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler