ForsideVesthimmerlandSpirituspåvirket bilist kørte ind i husmur i Løgstør

Spirituspåvirket bilist kørte ind i husmur i Løgstør

Spirituspåvirket bilist kørte ind i husmur i Løgstør

Et færdselsuheld tirsdag aften i Løgstør endte med, at en 26-årig mand fra lokalområdet blev sigtet og anholdt for spirituskørsel.

Uheldet skete klokken 20.46 på Bredgade, hvor en personbil kørte mod øst, inden føreren svingede mod syd ad Dragsdalvej. I forbindelse med svinget mistede føreren herredømmet over bilen og påkørte en husmur.

Der skete mindre skader på både bilen og muren ved sammenstødet.

Ifølge Himmerlands Politi forlod føreren stedet uden at kontakte husejeren efter uheldet. Politiet fandt senere manden på hans hjemmeadresse, hvor han blev vurderet spirituspåvirket.

Den 26-årige erkendte forholdet og blev efterfølgende både sigtet og anholdt.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler