ForsideHimmerlandFlere anmeldte indbrud i Region Nordjylland: Sådan sikrer du hjemmet mod ubudne...

Flere anmeldte indbrud i Region Nordjylland: Sådan sikrer du hjemmet mod ubudne gæster

Flere anmeldte indbrud i Region Nordjylland: Sådan sikrer du hjemmet mod ubudne gæster

Der er anmeldt betydeligt flere indbrud i Region Nordjylland end på samme tidspunkt sidste år, viser nye tal fra Danmarks Statistik. I en tid, hvor mange fortsat afholder sommerferie, tager på tur eller forlængede weekender i sommerhuset, giver de tomme huse tilmed arbejdsro til tyven. Derfor er der god grund til netop nu at gennemgå boligens sikkerhed.

Sommerferien er for nogle i fuld gang, mens andre lige har taget hul på den, og for en del lakker den måske mod enden. Sikkert er det dog, at de varmere måneder for mange byder på flere oplevelser og ture væk fra hjemmet, hvilket betyder, at mange huse står tomme mere end vanligt. Det giver tyvene arbejdsro – og det gør netop nu til et oplagt tidspunkt at se nærmere på hjemmets sikkerhed for at forebygge indbrud.

Nødvendigheden af at sikre boligen understreges samtidig også af helt nye tal fra Danmarks Statistik. I Region Nordjylland blev der anmeldt 186 indbrud i årets andet kvartal mod 144 i samme periode i 2025, hvilket svarer til en stigning på 29,2 procent.

Den udvikling bør ifølge dørproducenten Swedoor give anledning til, at boligejere gennemgår boligens adgangspunkter og sikrer, at døre, vinduer og de gode vaner er i orden:

– Det er ærgerligt, hvis bekymringen for indbrud skal fylde, mens man holder ferie. Heldigvis er der flere forholdsregler, boligejere kan tage for at gøre det vanskeligere for tyven at komme ind. Udover at alliere sig med naboerne bør man især have fokus på boligens døre og vinduer, da det typisk er her, tyven forsøger at skaffe sig adgang, siger Hauke Thiessen, direktør hos Swedoor, og han tilføjer:

– Jo mere modstand tyven møder ved døre og vinduer, desto større er sandsynligheden for, at forsøget bliver opgivet. Derfor kan det være relevant at overveje en sikkerhedsklassificeret hoveddør med forstærket karm, dørblad samt indbrudssikrede hængsler og lås. Det kan være med til at gøre adgangen til boligen vanskeligere.

Udviklingen i Region Nordjylland er mere markant end på landsplan. På landsplan steg antallet af anmeldte indbrud fra 2.730 i andet kvartal 2025 til 3.159 i samme periode i 2026 – en stigning på 15,7 procent mod 29,2 procent i Region Nordjylland.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler