AF Benny Hansen Kandidat til Vesthimmerlands Byråd for Venstre Løgstør
Sammen skal vi løfte Løgstør og hele Vesthimmerland
Jeg stiller op til byrådet for Venstre, fordi jeg tror på handling frem for snak – og på, at vi kan skabe et stærkere, smukkere og mere sammenhængende Vesthimmerland, hvis vi løfter i fællesskab.
En svømmehal i Løgstør
Løgstør fortjener en rigtig svømmehal. Det vil være en investering i både sundhed, fællesskab og livsglæde – for børn, unge, familier og seniorer.
En svømmehal skal være et sted, hvor alle generationer kan mødes og være aktive.
Forskønnelse af midtbyen
Midtbyen i Løgstør trænger til et løft. Vi skal skabe et mere levende byrum med grønne områder, bedre belysning og attraktive mødesteder.
En flot og hyggelig midtby giver både stolthed, flere besøgende og bedre vilkår for de lokale butikker.
Ren strand og bedre tilgængelighed
Løgstør Strand er en perle – men den skal passes på. Jeg vil arbejde for regelmæssig strandrensning og for bedretilgængelighed for kørestolsbrugere og gangbesværede, så alle kan nyde naturen på lige vilkår.
Stærkere muligheder og trivsel for unge
De unge er vores fremtid. Derfor skal vi skabe et mødested for unge – arrangeret af unge selv. De skal have indflydelse, ansvar og mulighed for at udfolde sig i trygge rammer.
Alle unge i Vesthimmerland skal have mulighed for en uddannelse eller et job med mening, og vi skal styrke trivslenved at give dem støtte og retning.
En mentorordning med voksne kan gøre en stor forskel og hjælpe unge godt på vej i livet.
Bedre vilkår for foreningslivet og de frivillige
Frivillige og foreningsfællesskaber er rygraden i vores lokalsamfund. Jeg vil arbejde for, at de får bedre betingelser og støtte,
så de kan fortsætte deres vigtige indsats for både børn, unge og voksne. Når vi styrker foreningslivet, styrker vi sammenholdet, trivslen og livskvaliteten i hele kommunen.
Bedre veje og cykelstier
Et godt vejnet og sikre cykelstier binder kommunen sammen. Jeg vil arbejde for, at vi får bedre veje og cykelstier i hele Vesthimmerland, så både borgere, erhvervsliv og turister kan komme sikkert og nemt frem.
Som Venstremand tror jeg på frihed under ansvar, fællesskab og lokale løsninger.
Jeg vil arbejde for, at Vesthimmerlands Kommune bliver et sted, hvor der er plads til alle – fra unge med drømme til seniorer med livserfaring.
Lad os sammen skabe fremgang, fællesskab og frihed i hele Vesthimmerland.


