Aggersborg, optagelse på UNESCOs verdensarvsliste – omplacering af midler
Økonomiudvalget i Vesthimmerland Kommune holder møde den 7. februar 2024, hvor der bl.a. påp dagsordenen er: Aggersborg, optagelse på UNESCOs verdensarvsliste – omplacering af midler.
Resume
Sammen med øvrige ringborge i Danmark blev Aggersborg optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 2023.
Det fremgår af budgetaftalen for 2022, at budgettet bidrager til muligheden for at give vores borgere og turister kulturelle oplevelser, herunder midler til anlægsopgaver på Aggersborg efter optagelse på UNESCOs Verdensarvsliste.
Optagelsen af Aggersborg på UNESCOs Verdensarvsliste har sat Vesthimmerlands Kommune på verdenskortet og gjort ringborgen til en helt særlig turistattaktion, hvor det forventes at besøgstallet vil blive fordoblet til mellem 60.000 – 80.000 gæster det første år, hvilket vil smitte positivt af på turismen og kystturismen i og omkring området. Som det står nu, er Aggersborg dog ikke klar til at modtage og betjene gæster fra hele verden. Derfor anmodes der om, at omplacere ubrugte anlægsmidler fra 2022 til at etablere et midlertidigt velkomst- og informationscenter ved Aggersborg, så Aggersborg allerede fra sommeren 2024 kan stå klar til at modtage og betjene gæster.
Baggrund
Der er igangsat en proces omkring en større områdefornyelse omkring Aggersborg, hvortil der er afsat 7 mio. kr. jævnfør Budgetaftale 2024. Selve områdefornyelsen kan dog tidligst igangsættes sommeren 2024. Med de afsatte midler fra Budgetaftale 2024 kan Aggersborg derfor ikke stå klar til at betjene og modtage gæster fra sommeren 2024.
Optagelsen af Aggersborg på UNESCOs Verdensarvsliste har sat Vesthimmerlands Kommune på verdenskortet og gjort ringborgen til en helt særlig turistattaktion, hvor det forventes at besøgstallet vil blive fordoblet til mellem 60.000 – 80.000 gæster det første år, hvilket vil smitte positivt af på turismen og kystturismen i og omkring området. Derfor er det vigtigt, at Aggersborg allerede fra sommeren 2024 står klar til at at modtage gæster fra nær og fjern med interesse for det nye verdensarvssted.
Forvaltningen foreslår derfor at omplacere ubrugte anlægsmidler fra 2022 på 311.000 kr. til at etablere et midlertidigt velkomst- og informationscenter ved Aggersborg og forbedre formidlingstiltagene ved Aggersborg, så Aggersborg allerede fra sommeren 2024 kan stå klar til at modtage og betjene gæster.
Forventet konsekvens
Ingen bemærkninger.
Organisering og kommunikation
Ingen bemærkninger.
Lovgrundlag
Ingen relevant lovgivning.
Økonomi
Jævnfør budgetaftale 2022 fremgår:
KFan-211 Anlægsopgaver på Aggersborg efter optagelse på UNESCOs Verdensarvsliste:
I 2022 er afsat 311.000 kr. Midlerne skulle frigives, når Aggersborg er optaget på UNESCOs verdensarvsliste.
Procesplan
Ingen bemærkninger.
Sagen afgøres i
Byrådet via Økonomiudvalget og Kultur- og Fritidsudvalget
Administrationen indstiller
- at ubrugte anlægsmidler fra 2022, i alt 311.000 kr. omplaceres til at etablere et midlertidigt velkomst- og informationscenter ved Aggersborg.