Æresmedlem Karl Aage Jensen i Hobro IK er stille sovet ind
Karl Aage bidrog altid til den gode stemning og spredte godt humør og glæde på DS Arena.
Karl Aage Jensen har været engageret i Hobro IK i mere end 50 år, hvor han har været formand i to omgange. Første periode startede i 1970, hvor Karl Aage Jensen sad seks år som formand i bestyrelsen. I 80’erne blev det til endnu en periode som formand. I de senere år har Karl Aage været med til at etablere merchandisesalget i Hobro IK i godt samarbejde med Mogens Dam.
Her var Karl Aage med til at sælge merchandise i ’Træhytten’ og senere i fanboden ved terrasse nord. De seneste år har Karl Aage været en del af ’Team Hugo’, hvor han har hjulpet til forud for kampdage med at gøre Sparekassen Danmark Loungen klar til VIP-arrangementer.
Karl Aage blev optaget som æresmedlem i Hobro IK i november 2023.
Klubben vil minde og ære Karl Aages minde ved første hjemmekamp i foråret.



