FDF Salling inviterer til 75-års jubilæum og forbereder sig på at skulle på landslejr
FDF Salling har gennem 75 år været områdets samlingssted. Stedet hvor fællesskab, frivillighed, leg, ansvar og livsmod har været grundstenen. Det ønsker de at fejre med et åbent hus i FDF-huset, Brøndumvej 54, Salling.
Der vil her være mulighed for at høre om FDF’s frivillige arbejde med børn og unge og deres drømme om fremtiden. Det i nogle uformelle rammer, hvor der er plads til både gensyn, nysgerrighed og netværk. Kort sagt, så er alle VELKOMNE.
FDF Salling står med spændende udfordringer til sommer. Her skal de deltage i FDF-landslejren på Sletten uden for Silkeborg. Her mødes FDF’ere fra hele Danmark og spejderorganisationer fra mange lande. Det glæder vi os til, understreger Susanne Aaen, Salling FDF.
Interessen for at blive medlem af FDF Salling er så stor, at der er stoppet til tilgang. Vi har ikke ledere nok til, at vi vil kunne byde velkommen til flere børn. Vi håber derfor på, at det snart melder sig nye voksne, som vil bidrage til det vigtige ungdomsarbejde, siger Susanne Aaen, Salling FDF.








