Sneen i Himmerland gav trafikale udfordringer i morgentrafikken
Politikommissær Lars Rosenkilde ved Himmerlands Politi i Hobro kunne her til morgen fortælle, at vejret til morgen har drillet trafikanterne flere steder i Himmerlands tre kommuner Mariagerfjord, Rebild og Vesthimmerland.
-Flere steder har biler været ude at hilse på et vejtræ, været kørt i grøften eller har siddet fast i sneen – Det har givet nogle trafikale udfordringer hen over morgenen, oplyser Lars Rosenkilde og fortsætter:
-Der har dog umiddelbart ikke været meldinger om alvorlige uheld.
-Men vi opfordrer selvfølgelig til, at man kører ordentligt og tager hensyn til den generelle vejrsituation.