Byggesager sætter ”forstyr ikke” på telefoner, mails og fremmøde i Vesthimmerland
I uge 24 sætter Team Byg i Vesthimmerlands Kommune sig ekstra koncentreret ned for at løse en række byggesager.
En intens prioriteret indsats, hvor henvendelser på telefoner, mails og fysisk fremmøde ikke bliver muligt i fem dage. Baggrunden er mange byggesager og en underbemandet afdeling – indtil de to opslåede stillinger i Team Byg som sagsbehandlere er besat.
– Vi beder om forståelse, så Team Byg kan komme bedre i balance med byggesagerne. Fem dage løser ærligt ikke puklen, men bidrager til flere sager bliver afviklet/behandlet på den korte bane, lyder det fra Vesthimmerlands Kommune.