ForsideVesthimmerlandBørnehaven Troldehøj i Aars har fokus på affald og det at passe...

Børnehaven Troldehøj i Aars har fokus på affald og det at passe på vores natur

Børnehaven Troldehøj i Aars har fokus på affald og det at passe på vores natur

De sidste to uger har Troldehøjen, i Aars, haft fokus på affaldsindsamling i børnehøjde, hvor børnene gennem leg og læring er blevet klogere på, hvordan vi passer på vores natur.

Det har de gjort i forbindelse med Dansk Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling, og det er ikke kun Troldehøjen, der har været flittig. Mange børn i Vesthimmerland har været ude med affaldssækkene.

Troldehøjen har selv været på jagt efter affald, smidt omkring børnehaven, og i weekenden havde børnene, sammen med deres forældre, også gjort en stor indsats. Det blev til mange seje billeder, hvor børnene stolt viste deres fangst frem. Billederne med skrald blev efterfølgende vist frem og talt om på stuerne.

“Her i Troldehøjen samler vi skrald – for vi passer på vores jord. Vi håber på at lære vores børn, at det bliver en naturlig ting at samle skrald op, når de kommer forbi noget. Men også at børnene husker, at deres eget skrald bliver smidt i skraldespande og ikke på jorden”, lyder det begejstret fra Joan Jakobsen, Børnehaveleder.

Det er ikke kun affald, som er et vigtigt emne i Troldehøjen. Børnehaveleder, Joan, fortæller nemlig, at de har arbejdet med bæredygtighed de sidste fem år

“Vi arbejder med affaldssortering, fra jord til bord, genbrugsmateriale inde på kreastuen og bruger genbrugslegetøj. Vi sparer på jordens ressourcer såsom vand, varme, el, papirforbrug, madforbrug, plastik forbrug”

En meget brugt sætning i Børnehaven Troldehøjen er, hvad må regnormen spise? Børnene er nemlig rigtige sorteringshelte, og har deres egen kompost.

“Vi har en komposttønde med vores kompostorm og når vores affald er formuldet, bruger børnene denne muld til vores højbede – for dernæst at så spinat, squash, gulerødder eller sættekartofler”, slutter Børnehavelederen.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler