Finansiering af grundkøb og frigivelse af midler til rådgiver – Ny integreret daginstitution i Skørping
Økonomiudvalget i Rebild Kommune holder møde den 14. februar 2024, hvor der bl.a. på dagsordenen er en beslutningssag: Finansiering af grundkøb og frigivelse af midler til rådgiver – Ny integreret daginstitution i Skørping
Resume
Kapacitet og beliggenhed for ny daginstitution i Skørping er på plads, lokalplan er under udarbejdelse, og der er indgået aftale om grundkøb, betinget af godkendt lokalplan. Forudsætningerne for påbegyndelse af byggeprocessen er dermed til stede og kan påbegyndes nu.
Økonomiudvalget og Byrådet skal tage stilling til finansiering af grundkøb og frigivelse af midler til indledende rådgivning.
Text
Økonomiudvalget og Byrådet.
Indstilling
at | Grundkøb på ca. 1 mio. kr. finansieres fra anlægsprojektet ”Køb/salg af jord”, hvor der er mulighed for at lånefinansiere 85% af købesummen. |
at | Der gives en tillægsbevilling på 0,5 mio. kr. til indledende rådgivning, som finansieres fra leasingsummen |
Sagsfremstilling
Børne- og Familieudvalget besluttede den 5. maj 2021, at der kunne udarbejdes konkret forslag til etablering af ny integreret institution i Skørping.
Byrådet besluttede den 15. december 2022 at igangsætte planlægning for daginstitution på Gammel Skørpingvej 124 (Matr. nr. 22h, Skørping By, Skørping). Grunden er privat ejendom, så Rebild kommune indgik den 22. marts 2023 en aftale om køb af grund, betinget af en godkendt lokalplan.
- Lokalplanlægningen er igangsat og forventes godkendt omkring maj 2024.
Byrådet besluttede den 12. oktober 2023 at daginstitutionen skulle financiers via en leasingaftale. Der er endnu ikke indgået en leasingaftale.
Børne- og Familieudvalget besluttede d. 15. november 2023 at daginstitutionen normering skulle ændres:
- Børnehavebørn: fra 55 til 45 børn
- Vuggestuebørn: fra 22 til 30 børn
Projektets faser og tidsplan;
Fase 1: Indledende rådgivning
Formålet med fase 1 er at inddrage relevante brugere og interessenter i projektet, for at varetager brugerinteresser og fremkomme med, og beskrive og skitsere de ønsker og krav der måtte være til daginstitutionens indhold og funktion. Beslutningerne nedfældes i et byggeprogram og som skitser i et ideoplæg / dispositionsforslag.
Men byggeprogram og ideoplæg / dispositionsforslag på plads, vil man som bygherre være bedre kvalificeret til at vurdere behov for styring og økonomi i den efterfølgende fase – om projektet, med fordel, kan udbydes til totalrådgiver med særlige kompetencer indenfor bæredygtighed, modulbyggeri eller andet, og om projektet skal udbydes i fag- eller hovedentreprise.
At den indledende rådgivning igangsættes nu, sideløbende med lokalplanarbejdet, giver den fordel at bygge- og lokalplanprocessen tænkes sammen, og man sikrer at forudsætningerne for den nye daginstitution er optimale, frem mod fase 2.
Fase 2: Totalrådgivning inkl. entrepriseudbud
Med afsæt i byggeprogram og skitser, undersøges markedet for egnede rådgivere og der afholdes en indbudt licitation for 2-3 bydende, med henblik på indgåelse af totalrådgiverkontrakt, og herunder afholdelse af offentlig licitation efter tilbudsloven i fag- eller hovedentreprise.
Totalrådgiverens rolle er at yde rådgivning og udarbejde forslagsprojekt, myndighedsprojekt, udbudsprojekt, udførelsesprojekt, udførelsen, aflevering og andre ydelser som specificeres i kontrakten.
Overordnet tidsplan:
Februar 2024 : Kontrahering med bygherrerådgiver (fase 1)
Medio 2024 : Kontrahering med totalrådgiver (fase 2)
Medio 2025 : Kontrahering med entreprenør
Medio 2026 : Indflytning og ibrugtagning
Økonomi
Økonomi:
Anlægsbudget til daginstitutionen var oprindelig på 23 mio. kr. (fra 2021).
I forbindelse med budgetforlig den 12. oktober 2023 blev det besluttet at daginstitutionen skal leasingfinansieres. Efterfølgende er forvaltningen blevet opmærksomme på, at der er en del udgifter, som ikke umiddelbart falder ind under leasing bl.a. internt honorar, forbrug i byggeperioden, løs og fast inventar, forsikring, advokat m.m. Omkostninger, som skønnes udenfor leasingfinansiering, beløber sig til ca. 2,2 mio. kr.
Økonomien i projektet ser herefter således ud:
- Grundkøb, ca. 1 mio. kr. – finansieres fra Køb/salg af jord og lånefinansieres med 85%
- Indledende rådgivningsudgifter, 0,5 mio. kr. – finansieres med en tilsvarende reduktion i leasingaftale.
- Udgifter som ikke kan leasingfinansieres 2,2 mio. kr.
- Beregnet leasingsum herefter 20,3 mio. kr.
De 23 mio. kr. blev i 2021 beregnet uden kendskab til beliggenhed og daginstitutionens endelig kapacitet. Nu hvor beliggenhed og kapacitet er på plads, er der forhold som skal noteres, da de potentielt kan medføre en merudgift til det oprindelige anlægsbudget på 23 mio. kr.
Den valgte grund er forbundet med ekstraordinære høje udgifter til tilslutningsbidrag for spildevand, intern vej og terrænregulering, idet den er langstrakt, meget kuperet og arealmæssigt stor (ca. 1,6 ha). Desuden skal regnvand nedsive på egen grund, da tilslutning af regnvand ved skelbrønd ikke er muligt i området. Udgifter skønnes at kunne løbe op i 1,5 mio. kr. og hertil kommer at budgettet i forvejen skønnes at være stramt.