Status på veje og snerydning i Rebild Kommune
Rebild Kommune gav 4. januar, kl. 17.30 denne status på veje og snerydning
Vejene er meget glatte og mange steder er de stadig præget af fygning og snedriver. Vi gør hvad vi kan for at rydde vejene, men der vil fortsat være veje, hvor vi endnu ikke har fået fjernet sneen.
Vores mandskab, der kører i byerne, tager et velfortjent hvil kl. 15.45, da de fleste har kørt siden ca. kl. 04.00 i nat.
Vi følger kommunens vinterregulativ i forhold til, hvilke veje, der prioriteres ryddet først, og vores gæve vinterberedskab bliver kaldt ud igen i nat, hvor de fortsætter snerydningen af klasse 1- og klasse 2-vejene fra. Kl. 04.00 og fortsætter herefter igen på boligvejene i kommunen.
Nordjyllands Politi fraråder ikke længere al unødig udkørsel i politikredsen, men de råder til, at borgerne orienterer sig, inden de kører ud – og tager bestik af situationen ude på vejene.
Hvilke veje, der ryddes og i hvilket tidsinterval, kan du se på linket her:
Hvor og hvornår rydder og salter vi
Alle gør alt, hvad de kan.
Pas godt på dig selv og dine medtrafikanter