25-års jubilæum i Vesthimmerlands Kommune
Der er grund til at hejse flaget i Vesthimmerlands Kommune, hvor Jette Binderup Johansen kan fejre sit 25-års jubilæum.
Jette begyndte sin karriere den 1. maj 2001 i den daværende Aars Kommune, hvor hun arbejdede i Familieafdelingen frem til 2017. Herefter fortsatte hun i Jobcenteret, inden hun i november 2021 skiftede til Budget & Regnskab. I dag er hun ansat som økonomikonsulent.
Gennem årene har Jette opbygget en bred berøringsflade i organisationen. Hun arbejder blandt andet med regnskab for Feriefonden og Færgeselskabet samt med ændringer i kontoplanen. Derudover håndterer hun mellemkommunal refusion og statsrefusion og yder support i kommunens økonomisystem.
Jubilæet markeres fredag den 8. maj 2026, hvor kolleger og familie samles for at fejre den mangeårige indsats.





