Færdselsuheld i Støvring – 15-årig påkørt efter at være steget af bus
Torsdag den 27. februar klokken 13.53 blev der anmeldt et færdselsuheld på Skovbrynet i Støvring.
En 15-årig dreng steg af en bus og gik herefter bag om bussen, hvor han blev påkørt af en personbil. Bilen blev ført af en 45-årig mand.
Påkørslen skete ved lav hastighed, og heldigvis kom den 15-årige kun meget overfladisk til skade. Der skete således ingen egentlig personskade i forbindelse med uheldet.
Politiet har registreret sagen.









