ForsideMariagerfjord100 års fødselsdag fejret i Arden – borgmesteren kiggede forbi

100 års fødselsdag fejret i Arden – borgmesteren kiggede forbi

100 års fødselsdag fejret i Arden – borgmesteren kiggede forbi

Der var fest og flag på Solgårdscentret, da Else Bisgaard Andreasen fra Solgårdsgaden i Arden tirsdag den 3. marts kunne fejre sin 100 års fødselsdag.

Den flotte milepæl blev markeret med en festlig dag på Solgårdscentret, hvor flagene var hejst, og et stort morgenbord dannede rammen om fejringen. Fødselaren modtog blandt andet et gratulationsbrev fra Kong Frederik X, og også borgmester Jesper Skov Mikkelsen fra Mariagerfjord Kommune lagde vejen forbi for personligt at ønske tillykke.

Solen skinnede om kap med fødselaren og var med til at gøre dagen ekstra festlig, da både familie og gæster kiggede forbi for at fejre den runde dag.

Else beskrives som en frisk og gæv kvinde med et smittende godt humør – og hun ønsker sig gerne 100 år mere.

I mange år boede Else i Nysum Hede sammen med sin mand, inden turen i 2005 gik til Arden. For omkring et år siden flyttede hun ind på Solgårdscentret, hvor hun i dag nyder hverdagen og fællesskabet.

Den store dag blev fejret sammen med familien, som tæller tre børn, seks børnebørn og hele 13 oldebørn. Dermed var der også godt med liv og glæde omkring fødselaren, da de mange år blev markeret med manér.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler