Wild Cross Camp kan blive en fast tradition på banen I Fjerritslev
Jammerbugt Motocross Klub haft stor succes med at arrangere Wild Cross Camp i efterårsferien. Motocross kørere fra mange steder har brugt efterårsferien på det imponerende baneanlæg, som klubben har uden for Fjerritslev. En succes som efterfølgende vil kunne blive en tradition for klubben. Det ikke mindst fordi Jammerbugt Motocross Klub har mulighed for at skabe sig et overskud på arrangementet.
Lysten til at samles, få plejet kammeratskabet, få prøvet kræfter med motocrossere og have et godt familie træf, er stort. Mange familier med aktive børn og forældre har deltaget i Wild Cross Camp. Det har ud over træning og livsbekræftende samvær været en mindre økonomisk gevinst for motocrossklubben.
-Det har været berigende at opleve den store opbakning, der har været til Wild Cross Camp, som vi har afviklet for første gang. Jeg tror, at tilslutningen til næste år vil blive endnu større. Hvis vi melder ud i god tid og snakken om dette års arrangement breder sig, så vil mange planlægge at deltage i næste års event, mener bestyrelsesmedlem Max Meincke Johansen, Brovst.
Han har været med til at planlægge og annoncere Wild Cross Campen. Et stort arbejde, som mange af klubbens medlemmer har bidraget til. Vi har med eventen vist, at vi kan og vil. Det sammen med at vi har et imponerende baneanlæg og gode faciliteter. Det har været med til at samle kørerne og familierne til nogle sociale aktiviteter, som betyder meget.
-Det har været et spændende forløb at være en del af. Jeg har lært meget og oplevet, hvilke ventiler der skal stilles på, for at gøre det bedre. Vi har opbakningen fra frivillige i Jammerbugt Motocross Klub. Jo flere der oplever fællesskabet, jo flere frivillige vil bakke det op, mener Max Meincke Johansen, Brovst.
Han bakkes op af bestyrelsesmedlem Peder Vang Ovesen, Vilsted. Han har ligeledes været med i hele forløbet og taget sin tørn med de mange opgaver. -Vi har oplevet et forløb, hvor hele familien har kunnet være med. Børn og unge har haft mulighed for at prøve kræfter med sporten og skaffe sig nye erfaringer. Unge og forældre har haft mulighed for at prøve kræfter med hinanden. Det har betydet meget for alle og fra at bekæmpe hinanden på motocrossbanen har man også oplevet venskabet uden for banen, fortæller Peder Vang Ovesen, Vilsted.



















