ForsideVesthimmerlandForslag til nye aktiviteter og tiltag var stor i Overlade, Vilsted, Trend,...

Forslag til nye aktiviteter og tiltag var stor i Overlade, Vilsted, Trend, Ranum og Ravnstrup

Forslag til nye aktiviteter og tiltag var stor i Overlade, Vilsted, Trend, Ranum og Ravnstrup

Visionerne omkring at skabe lokalplaner og områdefornyelser er stor. Det viste sig på et fællesmøde, hvortil alle i Visionsråd 2, som dækker byerne Overlade, Trend, Ranum, Vilsted og Ravnstrup har adgang til. I alt 51 deltagere var mødt op på Trend Kro, hvor der blev fremført ønsker om, hvilke nyskabelser man havde tænkt på fremadrettet.

Formand for Visionsrådet i distrikt 2 i Vesthimmerlands kommune Paw Hougaard indledte mødet med en orientering om, hvad der er sket. Han kunne her oplyse, at Vesthimmerlands Kommune er den eneste kommune i Danmark, der har fokus på hele kommunen og ikke kun få byer. Han oplyste, at der i år er blevet færdigbygget flere badebroer, hvoraf den i Trend er den seneste.

Paw Hougaard oplyste, at man i Vesthimmerlands Kommune er meget lydhøre over for nye tiltag og at man lægger stor vægt på, at ideerne kommer fra borgerne. Det ud fra, at det er dem, der er nærmest mulighederne og kan se, hvad der mangler.

Ønskerne var mange og forskellige kom frem, da deltagerne skulle fremføre deres ønsker. For Trend var der ønsker om, at stranden blev lavet endnu mere eftertragtet. Det så den bliver mere tiltrækkende for almene borgere og ikke kun for sportsfolk. Det blev fremhævet, at der tidligere var mange ”gryder” hvor man kunne nyde solen, hygge med familien og være tæt på at kunne bade. Noget tilsvarende kunne godt tænkes etableret.

Der blev ligeledes foreslået en synliggørelse af naturen, vand og skov.

I Ravnstrup vil man gerne have det til at ske noget med stier til fjorden. At gøre byen mere attraktiv for at kunne øge interessen for tilflyttere i at købe huse. Der henvistes her til at få håndværkere til at renovere huse, så de kan sælger og bruges til flere funktioner.

Vilsted borgere udtrykte ønsker om tiltag på og ved Vilsted Sø. Det med forskellige former for vandaktiviteter, hvilket der i dag er et begrænset udvalg af. Der blev foreslået etablering af en saunabygning på havnen i Vilsted. Et sted der er åben for alle saunabrugere.

Fra Ranum var der et varmt ønske om et fælles værested. Et sted hvor der kunne laves aktiviteter af mange slags. Fremme sammenholdet mellem byens borgere, fremme kontakten til personer på byens asylcenter, bostederne for psykisk handicappede og svage borgere og elever på Ranum Efterskole College. Der påtænkes også afholdt faste loppemarkeder i sommerperioderne.

De mange ideer blev samlet og der indkaldes til et nyt møde, hvor der vil blive arbejdet hen mod en plan for at realisere de ideer og tanker der findes økonomi til.

Ideer var der mange af og på et nyt møde skal der udarbejdes en prioriteringsplan for de enkelte ideer. Foto: Heine Pedersen
Formand for Visionsråd 2 i Vesthimmerlands kommune, Paw Hougaard, oplyste for deltagerne, at man er meget lydhøre over for ideer til nye tiltag. Foto: Heine Pedersen
Ideerne skal komme fra jer i lokalsamfundene. Det er jer,der kender muligheder og behov, var oplægget. Foto: Heine Pedersen
Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler