ForsideVesthimmerlandVigtigt med en aktiv bymidte i Løgstør for at vende afgang til fremgang

Vigtigt med en aktiv bymidte i Løgstør for at vende afgang til fremgang

Vigtigt med en aktiv bymidte i Løgstør for at vende afgang til fremgang

Løgstør Handlers planer om at forny bymidten i Løgstør bør i den grad bakkes op. Målet er at ændre den nedgang, der er i befolkningstallet i Løgstør. Der skal forebygges, så byen oplever tilflytning i stedet for den fraflytning, vi er øjenvidner til, siger Henrik Sloth, Løgstør, der er socialdemokratisk kandidat til kommunalvalget i november måned.

-Han bakker op omkring tankerne om, at bymidten skal være et samlingssted med mange aktivitetstilbud. At der laves et fælleskøkken og cafe, som mange unge børnefamilier efterspørger. Der skal laves en ny dagligvareforretning, der forhandler en stor bredde af dagligvarer. Herunder varer som ikke sælges i eksisterende supermarkeder, siger Henrik Sloth.

-Vi må lytte til de ønsker og behov, som beboerne i Løgstør har. De bør forenes med de forventninger, som nye tilflyttere har til den by, de skal vælge at bo i. Hvis vi ikke gør det, vil vi opleve en fraflytning af børnefamilier og et faldende antal elever i Løgstør Skole.

-En dagligvarebutik i bymidten vil medvirke til udvikling, fastholdelse og styrkelse af byens handelsliv. Vi skal have indkøbsmulighederne så tæt på kunderne som muligt. Det vil de komme i Løgstør centrum. Det for byens borgere og for de mange turister, der besøger Løgstør havn. Med et nyt samlingssted og dagligvarebutik i bymidten forventes det, at de eksisterende forretninger vil kunne få en omsætningsfremgang fra 15 – 20 %, understreger Henrik Sloth, Løgstør.

Tankerne lyder måske som drømme, men det mener Henrik Slot langt fra er tilfældet. En gennemgang af Løgstør Handlers budget viser, at det skitserede vil koste 48 millioner kroner.  At det vil kræve en kommunal støtte på 8.3 millioner kroner, som er givet og at Løgstør selv vil få en selv- finansiering på 40 millioner. Et beløb som de ud fra samtaler med fonde har stor tiltro til, vil kunne skaffes.

Vesthimmerlands Kommune har vist sin vejvilje i en økonomisk opbakning til projektet, som er velbeskrevet og dokumenteret.  Bevillingen fra Vesthimmerlands Kommune er givet og projektet kan komme videre. Jeg håber at det lykkedes, så vi ikke bliver vidne til eksperters spådomme om, at Løgstør inden for fem år vil opleve en betydelig tilbagegang af butikker. Lad os derfor udvise rettidig omhu, understreger Henrik Sloth, Løgstør.

Han henviser til, at hvis der ikke gøres noget aktivt, så vil en ny havn og flere sejlere ikke få betydning for handelslivet i Løgstør. De vil have indkøbsmulighederne tæt på sig og er ikke indstillet på at skulle ud på længere ture med deres indkøbsposer. Det vil fx kunne være i storcentre væk fra Løgstør. Det kan ikke være i Løgstørs interesse. Vi skal kigge fremad og se muligheder og samlet arbejde på at bakke op omkring projekter, der giver fremdrift for Løgstør.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler