ForsideVesthimmerlandVesthimmerlands Kommune søger: Vil du være med til at forme fremtidens velfærd...

Vesthimmerlands Kommune søger: Vil du være med til at forme fremtidens velfærd gennem teknologi?

Vesthimmerlands Kommune søger: Vil du være med til at forme fremtidens velfærd gennem teknologi?

JOBANNONCE: Er du optaget af velfærdsteknologiske løsninger, der forbedrer borgernes livskvalitet og effektiviserer medarbejdernes hverdag? Vil du medvirke til at understøtte udviklingen af fremtidens velfærdsydelser i en fremtid med flere ældre og rekrutteringsudfordringer? Så er du måske vores nye Velfærdsteknologiske implementeringsmedarbejder.

Stillingsbeskrivelse
I Vesthimmerlands Kommune arbejder vi målrettet for at skabe de bedste rammer for vores borgere, og velfærdsteknologi spiller en central rolle i denne indsats.

Vi søger en dedikeret medarbejder, der skal understøtte implementeringen af velfærdsteknologiske løsninger i driften på tværs ældre- og socialområdet.

Som en del af vores innovative tilgang arbejder vi med LivingLab-metoden, hvor vi tester og udvikler teknologier i tæt samarbejde med vores medarbejdere og borgere.

Vores innovationsmiljø på Gundestrupgaard spiller en vigtig rolle som test- og udviklingsfacilitet, hvor vi afprøver teknologier i praksis, inden de implementeres bredt i driften.

Om stillingen
Din rolle bliver at medvirke til at sikre, at de teknologiske løsninger ikke blot testes og udvikles, men også implementeres med succes i praksis. Du bliver en vigtig brik i at fuldende innovationskæden – fra idé til implementering og drift.

Dit arbejde skal sikre, at både borgere og medarbejdere drager fordel af teknologier, som fremmer selvstændighed og letter daglige opgaver.

I det daglige vil du blive en del af det centrale E-team, som er en del af afdelingen Kvalitet og udvikling. Teamet består af i alt 4 medarbejdere, som alle arbejder med velfærdsteknologi og velfærdsteknologiske løsninger.

Selvom du organisatorisk er en del af det centrale E-team og af Kvalitet og udvikling, vil langt størstedelen af din arbejdstid blive brugt ”ude i virkeligheden”, sammen med kommunens medarbejdere på både ældre og socialområdet. Som Velfærdsteknologisk implementeringsmedarbejder skal du sammen med de øvrige medarbejdere i vores forvaltning, f.eks. i hjemme- og sygeplejedistrikterne, på plejecentrene samt på vores sociale tilbud, arbejde sammen om at lykkes med en succesfuld implementering af nye teknologier. ​

Opgaver: Dine primære arbejdsopgaver vil inkludere:

  • Oplæring og undervisning: Gennemføre træningssessioner for medarbejdere i brugen af velfærdsteknologiske løsninger, som f.eks. skærmbesøg, medicinrobotter og andre løsninger. ​
  • Borgerrettet screening: Sammen med medarbejdere identificere og vurdere borgere, der vil have gavn af teknologiske løsninger for at øge deres selvstændighed og livskvalitet.
  • Kommunikation og formidling: Udarbejde informationsmateriale og afholde præsentationer for forskellige interessenter, herunder borgere, pårørende og medarbejdere, for at sikre forståelse og accept af nye teknologier. ​
  • Samarbejde med leverandører: Agere bindeled mellem teknologileverandører og organisationen for at sikre optimal implementering og drift af løsningerne f.eks. ved at formidle anvendelsen af løsningerne på en letforståelig måde.
  • Analyse og evaluering: Medvirke ved indsamling af data og feedback for løbende at forbedre og tilpasse løsninger og arbejdsgange til organisationens behov. ​

Vi søger en profil, der:

  • Har en sundhedsfaglig baggrund med erfaring fra den kommunale sektor.
  • Brænder for at arbejde med teknologi.
  • Er god til at skabe struktur og sikre, at nye teknologier forankres i driften.
  • Har evnen til at samarbejde med både ledere, medarbejdere og borgere og kollegaer i det centrale E-team.
  • Evner at skabe relationer, bygge bro mellem forskellige faggrupper og navigere i et tværfagligt samarbejde.
  • Har gode kommunikative evner.

Vi tilbyder:

  • Et alsidigt og udviklende job, hvor der er stor mulighed for at præge retningen på det velfærdsteknologiske område.
  • Et meningsfuldt arbejde: Muligheden for at gøre en reel forskel for borgere og medarbejdere gennem teknologi. ​
  • Et dynamisk arbejdsmiljø: En arbejdsplads med engagerede kolleger, hvor innovation og nytænkning værdsættes. ​
  • Fleksible arbejdsforhold: Mulighed for i vid udstrækning selv at planlægge arbejdsdagen.

Velfærdsteknologi er et område i en rivende udvikling og derfor er der ikke meget ”plejer” at holde sig til i stillingen; vi finder de rette løsninger løbende; efterhånden som problemerne opstår.

Vi vægter et godt arbejdsmiljø højt – og du vil blive en del af et uhøjtideligt miljø med gode kolleger, hvor der er gode muligheder for sparring og feedback.

Løn- og ansættelsesvilkår:

Stillingen er på 37 timer ugentligt. Der er tale om en fast stilling.

Du vil få base i administrationsbygningen i Farsø, men størstedelen af din arbejdstid vil blive brugt ude i driften, på både ældre- og socialområdet.

Det forudsættes, at du har kørekort og egen bil til rådighed, da du skal varetage opgaver flere steder i kommunen.

Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: D. 15. april 2025

Samtaler: Samtaler forventes afviklet d. 22. april 2025

Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller senest d. 1. juni 2025.

Er du interesseret i at høre mere om denne spændende stilling, så er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Maria Fosnæs, tlf. 21530206, mail:mtho@vesthimmerland.dk

Ansøgningsfrist: 15. april 2025 – Du kan sende din ansøgning via dette link

Tiltrædelse: Snarest muligt

Arbejdssted: Frederik IX´s Plads 1 9640 Farsø

Kontaktperson: Maria Christina Fosnæs
Telefon: 99667000
Mobil: 2153 0206
mtho@vesthimmerland.dk

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler