JOBANNONCE: Teamleder søges til Familiehuset Vesthimmerland
Er du en motiveret og engageret leder, der brænder for faglig udvikling og meningsfuld ledelse, så se her: Teamleder søges til Familiehuset Veshimmerland
Stillingsbeskrivelse
Teamleder til Familiehuset Vesthimmerland
Er du en motiveret og engageret leder, der brænder for faglig udvikling og meningsfuld ledelse? Vesthimmerlands Kommune søger en teamleder til vores lederteam i Familiehuset, hvor du får mulighed for at præge udviklingen i en dynamisk organisation. Stillingen er ledig fra 1. september 2025.
Er du fagligt stærk og er du klar på tværfaglige indsatser i Familiehuset for det specialiserede behandlingsområde udsatte børn og familier?
Målgruppen er udsatte børn i alderen 0-12 år og familier. Kerneopgaven er visiterede indsatser som vores tætteste samarbejdspartner Børne- og Familierådgivningen socialfagligt har vurderet på baggrund af udækkede behov i familier, hvor et barn mistrives. Vi arbejder mentaliserings-baseret og ud fra faglig viden om tidlig traumeterapi med afsæt i en ressourceorienteret tilgang. Familiernes behov spænder vidt og opgaverne består af både forebyggende og behandlende indsatser, støttet og overvåget samvær, samt Børnehuset, som er et døgntilbud for familier. Indsatserne tager udgangspunkt i foranstaltningstype og ud fra aftalte mål, udarbejdet i et samarbejde med familien.
Familiernes behov er meget forskellige, så dine opgaver vil være alsidige og fagligt spændende.
Som teamleder vil du bruge halvdelen af din arbejdstid på hjemmebaserede indsatser og den anden halvdel på døgntilbuddet Børnehuset. Dette giver dig mulighed for at arbejde tværfagligt, hvor du i tæt samarbejde med vores tætteste samarbejdspartnere bidrager til helhedsorienterede indsatser.
Vi søger en erfaren teamleder, der i samarbejde med andre faggrupper kan sætte fokus på deres monofaglige perspektiver og tiltag. En teamleder, der med stolthed bringer pædagogiske overvejelser og tilgange i spil.
En stærk onboardingproces
For at sikre din succes, tilbyder vi et struktureret og målrettet onboarding-forløb, der omfatter:
- Tilknytning af en erfaren mentor fra ledergruppen
- Et praksisnært og individuelt tilpasset onboarding-program
- En samlet leder- og medarbejdergruppe, som vil hjælpe dig på plads
- Introduktion til Familiehuset værdigrundlag og medarbejdergrundlag
- Løbende sparring med afdelingsleder og teamleder
- Besøg og rundvisning i de forskellige afdelinger i Familieafdelingen
- Introduktion til centrale samarbejdspartnere og Vesthimmerlands-modellen
- Opstarts- og opfølgningssamtaler med leder i de første 3 måneder
- Tydelig rolleafklaring og forventningsafstemning med teams
Du forventes at udøve ledelse i overensstemmelse med Vesthimmerlands Kommunes ledelsesgrundlag, som kan rekvireres via. tiba@vesthimmerland.dk.
Dit ledelses- og ansvarsområde udsatte børn og deres familier, udgør et af tre ledelsesfelter inden for Familiehuset i Vesthimmerlands Kommune. Området er i kontinuerlig udvikling og kræver en teamleder med strategisk overblik, faglig dybde og evnen til at kommunikere tydeligt og motiverende.
Området omfatter:
- Behandlingsindsatser 0-12-årige børn og familier og Børnehuset
- Behandlingsindsatser 12-23-årige unge og familier og Ungehuset samt udslusningslejligheder
- Plejefamilieområdet
Som teamleder bliver du en del af et kompetent lederteam og arbejder tæt sammen med øvrig teamleder og afdelingsleder, samt en medarbejdergruppe på ca. 60 personer. Du får desuden støtte fra administrativ medarbejder, 2 familiekonsulenter med særligt ansvar, samt serviceleder og assistent.
Du får et ledelsesrum, hvor du balancerer strategisk udvikling, daglig drift og familie-oplevet kvalitet. I tæt samarbejde med afdelingslederen og medarbejderne skal du:
- Sikre og videreudvikle faglige metoder og tilgange, der understøtter familiernes behov
- Skabe en attraktiv arbejdsplads med fokus på trivsel, kompetenceudvikling og motivation
- Udvise strategisk handlekraft og forholde dig proaktivt til fremtidens udfordringer
- Implementere tidlig traumeterapi og ressourceorienteret tilgang med fokus på samskabelse
- Anvende mentalisering som grundlag for både praksis og ledelse
Vi søger en teamleder, der:
- Har solid erfaring indenfor det specialiserede område og behandlingsarbejde
- Har en uddannelsesbaggrund som pædagog
- Evner at sætte faglig retning og sikre høj kvalitet i både praksis og dokumentation
- Er en lyttende, motiverende og inspirerende leder, der understøtter trivsel og udvikling
- Har stærke relationelle kompetencer med afsæt i en professionel tilgang og trives i samarbejdet med familier og eksterne aktører
- Kan bevare overblikket og træffe beslutninger – også i pressede situationer
Som en del af ledergruppen i Familiehuset forventes det, at du aktivt bidrager til ledelsesudvikling både internt og eksternt.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst.
Ansættelse forudsætter indhentelse af børneattest og straffeattest.
Vi holder 1. ansættelsessamtale d. 23/6-25 og 2. ansættelsessamtale d. 30/6-25.
For kandidater, der går videre til 2. samtalerunde vil der være udarbejdelse af Personprofil, inden 2. samtale.
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Afd. leder Tina Bang på tlf. 29688053 eller mail tiba@vesthimmerland.dk
AR Lotta Pedersen på tlf. 21165325 eller mail ltp@vesthimmerland.dk
TR Bo Madsen på tlf. 23416373 eller mail bmad@vesthimmerland.dk
Besøg i Familiehuset kan aftales og er velkomne.
Ansøgningsfrist
D. 17. juni 2025
Skriv gerne i din ansøgning, at du fandt jobbet på Himmerlandsposten.dk