JOBANNONCE: Sygeplejerske til patientrettet forebyggelse
Er du sygeplejersker, og brænder du for vejledning og formidling i forhold til livsstils- og Er du sygeplejersker, og brænder du for vejledning og formidling i forhold til livsstils- og vaneændringer, samt har erfaring og interesse for kronikerområdet og det sundhedspædagogiske felt, så er det dig vi søger.
Stillingsbeskrivelse
Vi søger pr. 1.8.2025 en sygeplejerske til afdelingen for sundhedsfremme og forebyggelse på Sundhedscenter Vesthimmerland.
Stillingen er i afdelingen Borger Sundhed, som arbejder med indsatser efter Sundhedslovens § 119. Denne stilling vil have fokus på borgere indenfor den patientrettede forebyggelse, specifikt hjerte, lunge og osteoporoseområdet. Derudover vil der også være opgaver indenfor den borgerrettede forebyggelse. I opgaverne vil der være et tæt samarbejde med fysioterapeuter, diætister og sygeplejerske kollega.
Vi arbejder ud fra tankegangen om at ” Vi lykkes når borgeren oplever at lave meningsfulde forandringer i forhold til sine egne mål, der medvirker til at forbedre sundhed og livskvalitet.”
Det er dette vi brænder for som organisation.
Vi forventer at du:
- Er sygeplejerske
- Kan varetage individuel vejledning
- Kan undervise i grupper og befinder dig godt i underviserrollen
- Deltager i trænings sessioner, hvor du sætter din sygeplejerske faglighed i spil
- Har erfaring med borgere som har hjerte-, lungesygdom eller osteoporose
- Har interesse for, og gerne erfaring med målgrupperne og i at indgå i et tværfagligt team
- Kan anvende IT i arbejdet med vejledning, dokumentation og kommunikation
- Er indstillet på fleksibel arbejdstid ved behov
- Har et positivt menneskesyn, er engageret og anerkendende
- Medvirker til at bevare og udvikle et godt fagligt og socialt miljø
Afdelingen
Afdelingen består af 16 medarbejdere med forskellig sundhedsfaglig baggrund som sygeplejersker, fysioterapeuter, diætist eller professionsbachelor i ernæring og sundhed. Foruden patient og borgerrettet forebyggelse rummer afdelingen ligeledes de forebyggende hjemmebesøg.
Sundhedscenter Vesthimmerland rummer desuden afdelingen for kommunal genoptræning, og begge afdelinger har et tæt fagligt og kollegialt fællesskab.
Vi tilbyder
- En arbejdsplads med høj trivsel og stort fagligt engagement
- Et arbejde med meget frihed til at planlægge sin egen arbejdsdag
- En arbejdsdag med masser af tværfagligt samarbejde og sparring med afdelingens øvrige sundhedsfaglige medarbejdere
- Dygtige, engagerede og omsorgsfulde kollegaer
Løn- og ansættelsesvilkår
Lønnen fastsættes i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer.
Yderligere oplysninger
For nærmere oplysninger til stillingen, kan du kontakte:
Leder for Borger Sundhed Morten Høygaard 9966 8209
Sygeplejerske Louise Marie Høgh 20945087
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 20. juni 2025
Skriv gerne i din ansøgning, at du fandt jobbet på Himmerlandsposten.dk