ForsideVesthimmerlandVesthimmerlands Kommune søger: IT support-elev

Vesthimmerlands Kommune søger: IT support-elev

Vesthimmerlands Kommune søger: IT support-elev

JOBANNONCE: IT afdelingen i Vesthimmerlands Kommune søger hermed en IT support-elev pr 1. juli 2024

Stillingsbeskrivelse

IT afdelingen i Vesthimmerlands Kommune søger hermed en IT support-elev pr 1. juli 2024. Som elev i IT afdelingen vil du få kontakt med mange medarbejdere i organisationen, både på mail, telefonisk samt personlige henvendelser. Hovedopgaverne vil være i vores support, men du vil også få opgaver i den resterende IT afdeling, så du derved kommer omkring alle da faglige områder som uddannelsen indeholder.

Din profil

Det er vigtigt for os at have høj kvalitet i opgaveløsningen samtidig med, at vi også vægter et højt serviceniveau. Du har lyst til og tager ansvar for at lære, og du vil bidrage til at løse afdelingens opgaver – både selvstændigt og sammen med dine kollegaer. Du har lyst og evne til at rådgive og kommunikere med brugerne. Derfor lægger vi vægt på, at du:

  • Har bestået grundforløb
  • Du har let ved at sætte dig ind i nyt udstyr og nye systemer
  • Arbejder struktureret, selvstændigt og ansvarsbevidst
  • Er god til at kommunikere og formidle – både i skrift og tale
  • Er struktureret med dokumentation
  • Er fleksibel og har en positiv tilgang til tilværelsen

Afdelingen

IT-afdelingen beskæftiger i alt 14 medarbejdere, og vores fysiske arbejdssted er på Rådhuset i Aars. Vi er en del af Administration og IT, der bl.a. omfatter udbuds- og digitaliseringsområdet. Vi lægger vægt på, at vi har et godt tværfagligt samarbejde, ligesom trivsel – både fagligt og socialt – har høj prioritet. Vi lægger vægt på at være en attraktiv arbejdsplads med plads til en god balance mellem arbejds- og familieliv.

Vi tilbyder

  • Udfordrende og varierende arbejdsopgaver
  • En rummelig arbejdsplads med frihed under ansvar
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Gode kolleger med en fri omgangstone og et godt humør
  • Fleksible arbejdstider, sundhedsordning og velfungerende personaleforening

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst. Lønnen fastsættes efter principperne i NY LØN og efter forhandling med den faglige organisation.

Yderligere oplysninger

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 18, 2024.

Ansøgningsfrist: 24. april 2024
Tiltrædelse: 1. juli 2024
Arbejdssted: Vestre Boulevard 7 9600 Aars

Kontaktperson:Jesper Lindholt Birch
Telefon: 99667000
Mobil: 2968 8018
jlb@vesthimmerland.dk

Søg stillingen via dette link

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler