ForsideVesthimmerlandVesthimmerlands Kommune søger: Datakonsulent til Ledelsessekretariatet

Vesthimmerlands Kommune søger: Datakonsulent til Ledelsessekretariatet

Vesthimmerlands Kommune søger: Datakonsulent til Ledelsessekretariatet

JOBANNONCE: Har du solide BI-kompetencer og har du lyst til at være med til at sikre et godt vidensgrundlag for opgaveløsningen inden for særligt sundheds-, ældre- og socialområdet? Kan du skabe indsigt gennem dataanalyser og visuelle værktøjer, så kan du nu søge en spændende stilling i Ledelsessekretariatet i Sundheds- og kulturforvaltningen.

Stillingsbeskrivelse

Datakonsulent til Ledelsessekretariatet i Sundheds- og kulturforvaltningen

Vesthimmerlands Kommune søger pr. 1. marts 2025 en analytisk stærk og selvstændig datakonsulent, som kan varetage en række større BI-opgaver og bidrage til understøttelse og videreudvikling af Vesthimmerlands Kommunes ledelsesinformation på tværs af fagområderne i Sundheds- og kulturforvaltningen. Der vil i arbejdet være et særligt fokus på områderne sundhed, ældre og psykiatri/handicap.

Ledelsessekretariatets hovedopgave er at understøtte direktør og chefteamet i deres arbejde med politisk betjening og indfrielsen af Sundheds- og kulturforvaltningens strategiske mål. Sekretariatet har en nøglefunktion i organisationen og løser dagligt en bred vifte af opgaver, der vedrører hele kæden fra udarbejdelse af beslutningsoplæg til det politiske niveau til konkret omsættelse i praksis.

Om jobbet

På sundheds-, ældre og socialområdet arbejder vi hårdt på at blive mere datadrevet. Vi er nået langt, men har stadig mange ambitioner. Du vil blive en nøgleperson i denne omstilling og opleve, at ledere og kollegaer i høj grad sætter pris på den værdifulde viden, som data kan omsættes til.

Som datakonsulent vil du få ansvaret for at udvikle, vedligeholde og optimere vores BI-platform (Targit) samtidig med, at du kommer til at spille en central rolle i at sikre optimal udnyttelse af data til beslutningsstøtte. Det er vigtigt, at du i denne stilling har interesse for og kompetencer til strukturere, analysere og ikke mindst formidle data.

Du skal kunne se dig selv med en hovedrolle ift. at definere og konkretisere databehovet i samarbejde med kommunens ledere og medarbejdere og udfra disse input levere rapporter og analyser, som understøtter både den daglige opgaveløsning og strategiske beslutninger.

Udover data fra det elektroniske omsorgssystem CURA benytter vi også personaledata samt data fra eksterne kilder, ligesom du vil få ansvaret for validering af data til Danmarks Statistik.

I Sundheds- og kulturforvaltningen betyder selvstændighed, at man følger en opgave til dørs, at de opgaver du sidder med, drives frem i rette tempo, samt at du kan sikre at relevante interessenter inddrages undervejs i processen. Det betyder ikke, at du skal kunne alting, det kan ingen – men vi forventer, at du søger sparring på rette niveau.

Stillingen er nyoprettet, og der vil derfor være rig mulighed for at præge opgaveløsningen. Du kan få sparring af vores systemadministratorer om registreringspraksis i vores fagsystem og af øvrige kollegaer generelt, men du skal have mod på at stå relativt alene med opgaven som udvikler af vores ledelsesinformation.

Du vil referere til Ledelsessekretariatets afdelingsleder, men vil indgå i en organisation, hvor du ofte vil løse opgaver for både direktør og fagchefer, hvilket forudsætter kompetencer til projektledelse og projektstyring, da der ofte er mange interessenter involveret i opgaverne.

Opgaverne vil blandt andet være

  • Udarbejdelse af ledelsesinformation, analyser, prognoser og oversættelse af data
  • Udvikling og vedligeholdelse af ledelsesinformationsrapporter i programmet Targit
  • Præsentation og formidling af data, således at styring, udvikling og beslutningsprocesser på de forskellige ledelsesniveauer understøttes af konkret, relevant og opdateret data
  • Nytænkning af arbejdsgange ift. ledelsesinformation
  • Være central sparringspartner for ledere og andre kollegaer
  • Udarbejdelse af notater, analyser og oplæg til forvaltningsledelsen og det politiske niveau

Faglige og personlige kvalifikationer

Vi forventer, at du:

  • Har relevant erfaring – gerne fra en kommune, en data- eller analyseenhed og/eller et konsulenthus
  • Du har erfaring med BI-programmer – f.eks. Targit og/eller Power BI.
  • Du er analytisk stærk og har erfaring med at arbejde med større datamængder
  • Motiveres af at arbejde med visualisering og kommunikation af data – også til målgrupper, der ikke normalt arbejder med data
  • Evner at kommunikere klart og præcist såvel mundtligt som skriftligt.
  • Har gode faciliteringsevner og kan lede workshops og møder.
  • Du er struktureret og god til at skabe overblik samtidig med, at du har lyst til at forstå detaljerne
  • Du søger og giver sparring, når det er relevant, ligesom du lægger vægt på at være en god samarbejdspartner
  • Kan trives i en stilling, hvor du har selvstændigt ansvar, hvor opgaverne ofte skifter karakter, og hvor du selv aktivt er medspiller i forhold til, hvordan opgaverne løses.
  • Har en relevant videregående uddannelse fx cand.scient.polit., cand.scient.pol, cand.oecon, cand.merc, cand.polyt eller lignende og kompetencer, der matcher jobbet.

Hvem er vi?

Ledelsessekretariatet består af 11 medarbejdere, og en afdelingsleder. Vi er fysisk placeret i Administrationsbygningen i Farsø.

Det er en arbejdsplads, hvor der er fokus på trivsel og arbejdsglæde såvel som en høj arbejdsmoral. Hos os bliver du en del af et godt miljø med engagerede og fagligt stærke kollegaer.

Jobbet kan i perioder kræve fleksibilitet i forhold til at få løftet opgaverne, men der vil være stor frihed til selv at tilrettelægge opgaveløsningen og arbejdsdagen, herunder mulighed for hjemmearbejdsdage.

Din ansøgning

Du søger stillingen online ved at trykke på “Søg stillingen”. Dine oplysninger, vedlagt ansøgning og CV, skal vi have senest den 5. januar 2025.

Vi forventer at holde samtaler d. 10. januar 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling på gennemsnitlig 37 timer pr. uge. Tiltrædelse forventes at ske senest den 1. marts 2025.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst på et niveau, der svarer til kvalifikationerne.

Yderligere oplysninger

Hvis du vil vide mere om jobbet eller har andre spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder for Ledelsessekretariatet Maria Fosnæs enten på mail: mtho@vesthimmerland.dk eller pr. tlf. på 21530206.

Ansøgningsfrist: 5. januar 2025

Arbejdssted: Frederik IX´s Plads 1 9640 Farsø

Kontaktperson:
Maria Christina Fosnæs
Telefon: 99667000
Mobil: 2153 0206
mtho@vesthimmerland.dk

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler