ForsideVesthimmerlandVesthimmerlands Kommune henter ny stabschef til Politik, Strategi og IT

Vesthimmerlands Kommune henter ny stabschef til Politik, Strategi og IT

Vesthimmerlands Kommune henter ny stabschef til Politik, Strategi og IT

Vesthimmerlands Kommune ansætter Mette Lærke Bräuner til at lede Politik, Strategi og IT med 52 medarbejdere under sig, som understøtter strategisk udvikling og sikker drift i resten af organisationen.

Stabsafdelingen Politik, Strategi og IT blev skabt i oktober 2022 ud fra et ønske om at skabe en større synergi mellem de funktioner, der har som deres kerneopgave at fremme sikker drift og strategisk udvikling, så organisationen lykkes med de politiske og administrative visioner og mål. Afdelingen omfatter 48 medarbejdere, en teamleder og tre afdelingsledere og indeholder Byrådssekretariat, Kommunikation og Projekter, IT-Drift og Strategisk udvikling.

At det bliver Mette Lærke Bräuner, som skal være medvirkende til at forme fremtidens kommunale organisation i Vesthimmerland, det glæder Kommunaldirektør i Vesthimmerlands Kommune, Henrik Kruuse.

– Først og fremmest glæder vi os til, at Mette Lærke Braüner begynder som stabschef for Politik, Strategi og IT. Hun matcher de kompetencer og værdier, vi har søgt, siger Henrik Kruuse og sætter også følgende ord på ansættelsen:

– Vi har haft et meget stærkt ansøgerfelt med 25 ansøgere, der viser en stor lyst til at arbejde i Vesthimmerlands Kommune, hvilket både understreger og bekræfter vores mål og tro om at være en attraktiv arbejdsplads med plads til at udfolde sine ambitioner, siger Henrik Kruuse.

I jobbet som stabschef er den primære opgave at stå i spidsen for en stab, der rummer et bredt opgavefelt som spænder fra IT-drift til Kommunikation.  Staben har desuden stor opgave i at implementere og synliggøre mange af de strategiske fyrtårne i Vesthimmerlands Kommune, der både har bevågenhed internt i organisationen og eksternt hos borgerne, herunder den digitale transformation, den tværgående klimaindsats og at organisationen er en attraktiv arbejdsplads.

Et stort, bredt og alsidigt fagområde, som Mette Lærke Bräuner glæder sig til at skabe større synergi imellem – både som brobygger på tværs af afdelingerne og som personaleleder for en stor og ambitiøs stab.

– Jeg er født og opvokset i Farsø, så jeg kender Vesthimmerlands Kommune og har et godt indtryk af organisationen fra mit netværk og fra to gode samtaler med ansættelsesudvalget. Jeg er særligt motiveret af ambitionerne om at skabe et velfungerende samarbejde på tværs af organisationens forvaltninger og afdelinger. Det er en forudsætning for, at vi når i mål med at skabe de bedst mulige løsninger for vores borgere indenfor de økonomiske rammer, og her spiller Politik, Strategi og IT en afgørende rolle i at understøtte organisationens udvikling og drift, siger Mette Lærke Bräuner og fortsætter:

– Samtidig har Vesthimmerlands Kommune et meget tiltalende værdisæt og ledergrundlag, som jeg ser frem til at være en del af som stabschef for Politik, Strategi og IT.

Mette Lærke Bräuner kommer fra en stilling som konstitueret forvaltningschef for Børne-, Fritids- og Undervisningsforvaltningen i Hjørring Kommune og varetager samtidig sin oprindelige stilling som afdelingschef for Fritid, Udvikling og Administration i Børne-, Fritids- og Undervisningsforvaltningen i Hjørring Kommune. Tidligere har vores nye stabschef også arbejdet både som konsulent og chef med administration og udvikling i bl.a. Aalborg Kommune, Hørsholm Kommune, Hjørring Kommune og hos NIRAS.

Mette Lærke Bräuner er 53 år og bor i Aalborg med sin mand og har tre voksne børn. Hun er som nævnt oprindeligt fra Farsø, så den nye stabschef har et forudgående kendskab til Vesthimmerland og tiltræder i stillingen fra 1. januar 2024.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler