ForsideVesthimmerlandVesthimmerland Kommune søger: Administrativ medarbejder med særligt fokus på køb og salg...

Vesthimmerland Kommune søger: Administrativ medarbejder med særligt fokus på køb og salg af fast ejendom

Vesthimmerland Kommune søger: Administrativ medarbejder med særligt fokus på køb og salg af fast ejendom

JOBANNONCE: Er du en engageret og struktureret administrativ medarbejder med erfaring inden for køb og salg af fast ejendom? Er du interesseret i en hverdag tæt på den øverste politiske og administrative ledelse og omgivet af dygtige og gode kollegaer? Så er du måske vores nye kollega i Byrådssekretariat.

Stillingsbeskrivelse: Som vores nye kollega vil du have en varieret opgaveportefølje og en alsidig hverdag. Dit primære opgaveområde er køb og salg af fast ejendom, hvor du arbejder tæt sammen med den udviklingskonsulent, der arbejder med området, og to jurister, som yder juridisk sparring og håndterer udvalgte sager. Dine opgaver består blandt andet af:

  • Tekstproduktion, herunder udarbejdelse af sagsfremstillinger til politisk behandling.
  • Administrative opgaver, herunder journalisering, tinglysning, udarbejdelse af kort samt andre administrative opgaver inden for køb og salg af fast ejendom.
  • Indhentning af høringssvar fra fagmedarbejdere i andre afdelinger samt skriftlig korrespondance med potentielle købere og sælgere af grunde.

Derudover vil du ad hoc skulle løse en række administrative opgaver i Byrådssekretariatet, herunder særligt for juristerne. Vi er en afdeling, der løfter i flok der, hvor det kræves, og derfor kan nye opgaver over tid tilføjes til porteføljen og andre fjernes.

Kvalifikationer og egenskaber

Vi forventer, at du har erfaring fra administrativt arbejde, gerne fra en kommune, et advokatkontor eller en ejendomsmægler. Det vil være en klar fordel, at du på forhånd har kendskab til køb og salg af fast ejendom i en kommune eller anden sagsbehandling i forbindelse med sager om ejendomshandel.

Derudover forventer vi, at du:

  • er struktureret og grundig i din tilgang til opgaverne og opfølgning herpå,
  • er åben og imødekommende overfor kollegaer og samarbejdspartnere,
  • er nysgerrig overfor ny viden og åben for nye opgaver,
  • har stærke skriftlige og mundtlige kommunikationsevner, og
  • arbejder selvstændigt i opgaveløsningen.

Det vil derudover være en fordel, hvis du har erfaring med:

  • udarbejdelse af udbudsmateriale, købsaftaler og lignende,
  • kontering og økonomistyring, og
  • håndtering og besvarelse af aktindsigter.

Det tilbyder vi

Du vil blive en del af den centrale stab, Politik, Strategi og IT, og vil dele kontorlandskab med Borgmester, Direktionen, Stabschefen, de øvrige kollegaer i Byrådssekretariatet samt Kommunikation og Projekter.

Ud over en spændende stilling tilbyder vi:

  • en rummelig arbejdsplads med frihed under ansvar og høj grad af selvstændighed i tilrettelæggelse af opgaveløsningen,
  • gode kollegaer og en arbejdsplads præget af humor og en uformel omgangstone, og
  • mulighed for personlig og faglig udvikling.

Vi har kantineordning og sundhedsordning, samt fleksibel arbejdstid eller mulighed for at vælge 4-dages arbejdsuge.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst. Arbejdstiden er 30 timer per uge, men med mulighed for at øge arbejdstiden til 37 timer per uge efter gensidig aftale.

Yderligere oplysninger

Vi forventer at afholde 1. samtaler den 20. juni og eventuelle 2. samtaler den 26 juni.

Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Rasmus Engsig på telefon 2366 3476.

Der er forventet opstart den 1. september 2024, men med mulighed for opstart 15. august.

Ansøgningsfrist: 12. juni 2024

Tiltrædelse: 1. september 2024

Arbejdssted: Vestre Boulevard 7 9600 Aars

Jobtype: Deltid

Kontaktperson:Rasmus Engsig
Telefon: 99667000
Mobil: 2366 3476
reng@vesthimmerland.dk

SØG STILLINGEN

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler