ForsideMariagerfjordVelfærden for ældre styrkes markant i Mariagerfjord Kommune

Velfærden for ældre styrkes markant i Mariagerfjord Kommune

Velfærden for ældre styrkes markant i Mariagerfjord Kommune

Mariagerfjord Kommune styrker velfærden for ældre borgere i de kommende år. Budgetaftalen for 2026 og overslagsårene 2027-29, som er indgået af partierne A, C, F, O og V med 28 af byrådets 29 medlemmer, giver et markant kvalitetsløft på ældreområdet.

Målet er at sikre en ældrepleje med fokus på selvbestemmelse, tryghed og høj kvalitet, samtidig med at nogle af de midler, der blev fjernet under sparerunden i 2023, nu genindføres.

Fra 2026 afsættes midler til at forbedre tilbuddene på plejecentrene. Musikterapi får 1,3 mio. kr. årligt, og pædagogiske måltider får 350.000 kr. årligt. Hertil kommer 1,5 mio. kr. årligt til et generelt kvalitetsløft, som gør det muligt for beboerne at få flere ydelser tæt på borgerne og skaber mere nærvær og kvalitet i hverdagen.

Hjemmeplejen styrkes også med et samlet beløb på 5 mio. kr. årligt. Midlerne skal både bruges til at forbedre organiseringen af hjemmeplejen, styrke koordineringen tæt på borgerne og give medarbejderne bedre rammer for faglighed og samarbejde. Det betyder mere fleksibel, helhedsorienteret og sammenhængende hjælp til ældre borgere.

Samtidig afsætter budgettet midler til at håndtere det stigende antal ældre i kommunen, med godt 30 mio. kr. ekstra frem mod 2029 i forhold til budget 2025. Udvalget for Sundhed og Omsorg fastsætter de endelige rammer for, hvordan midlerne til kvalitetsløft på plejecentrene og i hjemmeplejen udmøntes.

Med aftalen sikrer Mariagerfjord Kommune, at velfærden for de ældre borgere styrkes både nu og i fremtiden – med fokus på kvalitet, nærvær og borgernes behov.

Læs hele budgetaftalen her: Link til budgetaftalen

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler