ForsideVesthimmerlandUng mand stoppet i Hornum: Kørte i stjålet bil fra Farsø

Ung mand stoppet i Hornum: Kørte i stjålet bil fra Farsø

Ung mand stoppet i Hornum: Kørte i stjålet bil fra Farsø

En 23-årig mand fra lokalområdet blev torsdag aften klokken 19.48 standset af politiet på Jernbanegade i Hornum. Bag den tilsyneladende rutinemæssige standsning gemte sig dog en række alvorlige lovovertrædelser.

Ifølge politikommissær Jørn Kresten Nielsen fra Himmerlands Politi viste det sig hurtigt, at den unge mand kørte bil i narkopåvirket tilstand. Desuden var han frakendt sit kørekort.

Ved nærmere undersøgelse fandt betjentene også en smule amfetamin på den 23-årige, og som prikken over i’et, viste det sig, at bilen han kørte i, netop var blevet stjålet tidligere på dagen i Farsø.

”Bilen havde været stjålet i så kort tid, at ejeren endnu ikke havde opdaget, den var væk,” udtaler politikommissær Jørn Kresten Nielsen.

Alt i alt står den unge mand nu over for fire sigtelser – for narkokørsel, kørsel uden førerret, besiddelse af euforiserende stoffer og for tyveri af bilen.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler