Ung mand nægtede narkokørsel ved Haverslev
Selvom en 27-årig mand var påvirket af narkotika, stoppede det ham ikke i at køre bil torsdag eftermiddag, hvor han kørte ad Nordjyske Motorvej i nordgående retning, oplyser Nordjyllands Politi i døgnrapporten.
Ved afkørslen ved Haverslev, standsede politiet ham, fordi han kørte meget slingrende, og bilen havde skader på venstre side. Politiet kunne med det samme mærke, at var påvirket, men det afviste bilisten selv.
Derfor foretog politiet en narkotest på den unge mand, og den gav udslag. Den viste, at han både havde kokain og benzodiazepiner i blodet. Han blev sigtet og anholdt for at køre narkokørsel, hvorefter han fik taget en blodprøve, der skal dokumentere narkopåvirkningen.