Ung familie puster nyt liv i historisk villa i Hobro “ Det er en drøm, der går i opfyldelse”
Det ikoniske, hvide hus på toppen af Montanavej i Hobro har fået nye beboere. 35-årige Anni Raunsbæk Reilev og hendes mand Jesper Raunsbæk Reilev er sammen med deres lille dreng flyttet ind i villaen, der i folkemunde går under navnet “Montana”. Her vil familien skabe sig et hjem og samtidig føre huset tilbage til den storhed, det engang havde.
– Vi kunne mærke med det samme, at det her hus havde noget særligt. Det talte til os på en måde, vi ikke helt kan forklare, siger Anni.
Huset, som tidligere har dannet ramme om både Hobros præstebolig, musikskole og kulturelle begivenheder, får nu ny betydning som ramme om et moderne familieliv – med respekt for fortiden.
– Det er vigtigt for os ikke bare at bo her, men også at forstå og værne om den historie, vi nu bliver en del af, forklarer Jesper.
Historien om “Montana” strækker sig 120 år tilbage til 1905. Huset blev oprindeligt opført af en mand, der ønskede sig et fredeligt og smukt sted til sine ældre dage. Med sin markante placering og udsigt over byen og fjorden blev det hurtigt et vartegn i Hobro – og et hjem, der emmede af både personlighed og kvalitet.
– Der er en ro og en storhed over huset og grunden, som man mærker, så snart man står her. Det giver en lyst til at tage ansvar for stedet, siger Anni.
Senere blev villaen blandt andet brugt som præstebolig for Hobro Sogn og fik i den forbindelse en særlig rolle i byens åndelige liv. Hustruen til en af præsterne, Ingeborg Thanning, var kendt for sin kunstneriske sans og sit kulturelle engagement, og hun menes at have været med til at give huset dets vedvarende navn: “Montana” – et navn, der i dag stadig vækker genklang og forbindes med både historie og sjæl.
Men villaens historie går endnu længere tilbage, for selve grunden har sin egen fortælling. Området mellem Kirkegade og Møllevej, hvor “Montana” ligger, blev i slutningen af 1800-tallet kaldt “Montanas Have”. Det var her købmand og kaptajn Frederik Ferdinand Møller i 1864 anlagde en stor have og en hovedgårdslignende bolig på skrænten – en slags borgerlig modpol til de mere ydmyge kvarterer i Hobro. Navnet “Montana” var inspireret af det amerikanske landskab og symboliserede frihed, udsyn og det bedre borgerskabs idealer.
Gennem årene har stedet haft mange funktioner. Foruden at være præstebolig og senere Hobro Musikskole, blev huset også et kulturelt samlingspunkt – med koncerter, undervisning og fællesskab i centrum.
– Vi har talt med flere, der har haft deres gang her som børn. Deres øjne lyser op, når de fortæller om musikundervisning og fællesskab. Det er tydeligt, at huset har betydet meget for mange, siger Jesper.
Musikskolen var hjemsted for både klassisk undervisning og mere eksperimenterende musikprojekter, og mange børn og unge har gennem tiden haft deres gang i de lyse lokaler med udsigt over fjorden.
Anni har både tømrerbaggrund og er uddannet bygningskonstruktør og arbejder i dag som projektleder hos Taulborg. Jesper er civilingeniør. Sammen udgør de et stærkt team med både faglige og praktiske kompetencer, og de glæder sig til at tage fat på de mange opgaver, der følger med et stort, ældre hus.
– Vi ved godt, at det ikke bliver nemt – men det føles meningsfuldt. Det er en drøm, der går i opfyldelse, siger Anni.
Parret har boet i Hobro i lidt over fem år og har tidligere haft base i Østervang. De kommer oprindeligt fra Esbjerg og Varde, men Hobros placering tæt på både togstation, motorvej og ikke mindst fjorden gjorde, at byen hurtigt føltes som det rette sted at slå rødder.
– Der er noget over Hobro – det er en by, hvor man kan få både natur, kultur og nærvær. Det tiltaler os virkelig, siger Jesper.
Nu glæder de sig til at få de mange fine, oprindelige detaljer i huset frem i lyset igen og samtidig skabe et hjem, der emmer af både historie og nutid.
– Vi ser det lidt som et samarbejde med huset. Vi giver det nyt liv – og det giver os noget tilbage hver dag, slutter Anni med et smil.
Og som prikken over i’et er familien i lykkelige omstændigheder – i december får de nemlig familieforøgelse.– Tanken om at vores børn skal vokse op her gør det hele endnu mere specielt. Det er ikke bare mursten – det er rammen om vores liv, siger hun.
