Udvikling i antal borgere fordelt på ydelsesgrupper i Rebild
Som det fremgår af de faste punkter til Beskæftigelsesudvalget, som udvalget besluttede i januar 2022, giver forvaltningen i marts og september en status på den aktuelle situation ift. antal borgere fordelt på ydelsesgrupper.
Beskæftigelsesudvalget drøftede orienteringen på møde den 3. september 2024. Maybritt Toft Pedersen og Sidsel Brøndberg Simonsen deltog ikke i behandlingen af sagen
Sagsfremstilling
Fra juni 2023 til juni 2024 er der samlet set sket et fald på 67 fuldtidsforsørgede i Rebild Kommune. Befolkningen er i samme periode blevet større og det svarer samlet set til et fald i andel forsørgede af den samlede befolkning (18-66 år) på 0,41 procentpoint fra 15,88 % til 15,47 %.
De største grupper udgøres af personer på førtidspension, sygedagpenge, fleksjob samt dagpenge. På landsplan er det sket en stigning på 0,44 procentpoint og Rebild Kommune er samlet set gået en enkelt plads plads frem fra nr. 22 til nr. 21 blandt de 98 kommuner.
Det største fald i Rebild er sket i andel sygemeldte, som er faldet med 0,2 procentpoint af befolkningen. Omvendt er gruppen af førtidspensionister steget med 0,12 procentpoint.
Forvaltningen vil på mødet give en status på alle jobcentrets målgrupper herunder udviklingen i antal forsørgede det seneste år samt en rangering ift. alle landets jobcentre.
Økonomi: Ingen bevillingsmæssige eller økonomiske konsekvenser.