Udpegning til Rebild Kommunes Kulturråd
I overensstemmelse med kommissoriet for Rebild Kommunes Kulturråd skal Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget udpege medlemmer til Kulturrådet.
Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget skal på møde den 27. november 2024 tage stilling til forvaltningens forslag til nye medlemmer af Kulturrådet.
Bilag: Indstillede kandidater til Kulturrådet 2025
Text: Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget
Indstilling: Forvaltningen indstiller, at Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget udpeger de tre indstillede kandidater Mette Lucca Jensen og Ida Maria Forster Kristensen til en 2-årig periode og at Pernille Grunwald Falk genudpeges for 1 år i Kulturrådet.
Sagsfremstilling
Kulturrådets opgave er at medvirke til at realisere målsætningerne for Rebild Kommunes kulturpolitik “Oplevelser, Fritid og Fællesskaber” i tæt samarbejde med kulturaktører, forvaltning og politikere. Kulturrådet fungerer som sparringspartner og bindeled mellem aktørerne i kulturlivet, forvaltning og politikere og som et forum for nytænkning, erfarings- og idéudveksling og udvikling af kulturlivet i Rebild Kommune.
Kulturrådet varetager og udarbejder indstillinger til Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget vedrørende:
- Udarbejdelse og revision af handleplaner indenfor kulturpolitikkens områder
- Udvikling af nye aktiviteter og initiativer på kulturområdet
- Udarbejdelse af retningslinjer for fordeling af midler til kulturelle opgaver i henhold til gældende tilskudsregler
Kulturrådets medlemmer udpeges af Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget efter indstilling fra forvaltningen. Alle aktører, foreninger og enkeltpersoner kan indsende forslag til kandidater.
Sammensætning
Kulturrådet består af 5 medlemmer.
Rådets medlemmer udpeges for en 2-årig periode, så 3 medlemmer afgår i lige år og 2 medlemmer afgår i ulige år. Ny udpegning sker for det efterfølgende år. Genudpegning kan finde sted – dog kun for endnu en 2-årig periode.
Kulturrådet 2024
Henrik Bugge Mortensen, Skørping
Pernille Grunwald Falk, Skørping
Ida Maria Forster Kristensen, Bælum
Jane Staack, Nørager
Der skal udpeges 3 nye kandidater. Følgende kandidaters perioder i Kulturrådet udløber:
Jane Staack har siddet i 2 perioder af to års varighed og kan derfor ikke genudpeges.
Ida Mara Forster Kristensens har siddet 1 toårig periode. Ida Maria ønsker genudpegning.
Pernille Grunwald Falk har siddet 1 toårig periode og 1 étårig periode. Hun blev valgt for 1 år, da et kulturrådsmeldem stoppede midt i sin periode. Pernille ønsker genudpegning for 1 år.
Ved udpegning skal følgende aspekter indgå:
- Erfaring med forskellige kunstneriske udtryk
- Erfaring med planlægning og afvikling af store og/eller små arrangementer
- Oplevelsesarrangør
- Amatører og professionelle kunstnere
- Land – by
- Geografisk spredning
- Netværksudvikling
- Kultur for børn og unge
Forvaltningen har modtaget 2 indstillinger til Kulturrådet – begge indstillinger peger på Mette Lucca Jensen fra foreningen Fraktal – Ventesal for kunst og poesi. Se bilag.
Forvaltningen indstiller følgende kandidater til Kulturrådet:
- Mette Lucca Jensen, Skørping indstilles til en 2-årig periode.
- Ida Maria Forster Kristensen, Bælum (genudpegning 2 år)
- Pernille Grunwald Falk, Skørping (genudpegning 1 år)