ForsideVesthimmerlandUdfordringer med bygningen Fredensgade 7 i Løgstør, som huser Løgstør Bibliotek

Udfordringer med bygningen Fredensgade 7 i Løgstør, som huser Løgstør Bibliotek

Udfordringer med bygningen Fredensgade 7 i Løgstør, som huser Løgstør Bibliotek

Løgstør Bibliotek er på dagsordenen når Kultur og Fritidsudvalget i Vesthimmerlands Kommune holder møde den 27. januar 2025.

Baggrund
Kælderen på Løgstør Bibliotek har igennem mange år gentagne gange været ramt af vandindtrængning, hvilket har medført gener for bibliotekets drift og arbejdsmiljø. Kælderen rummer bibliotekets magasin, depot og rengøringsrum, og vandproblemet har haft konsekvenser for både materialer og indeklima. Trods mange tiltag for at afhjælpe problemet, er vandindtrængningen i kælderen mere omfattende end tidligere.

Forventet konsekvens

Gener og konsekvenser:

1. Skader på materialer: 

  • De fleste bøger i magasinet er allerede fjernet for at minimere skader. De resterende bøger, som skulle have været solgt til det årlige bogsalg eller brugt i andre sammenhænge, har taget skade af fugt og er formentlig ubrugelige.
  • Depotets indhold (inventar fx til udstillinger og ekstra stole) er påvirket af fugt. 
  • Døre, lister, maling i kælderen osv. har taget betydelig skade.
  • Rengøringsrummet til brug for rengøringsenheden står under vand, og rengøringsmaterialer er derfor flyttet til reoler, som ikke står hensigtsmæssigt ift. rengøringspersonale

2. Lugtgener: 

  • Vandet i kælderen har skabt en fugtig og ind i mellem muggen lugt, som breder sig i hele biblioteket og forringer oplevelsen for både brugere og medarbejdere.

3. Indeklima og arbejdsmiljø: 

  • Fugten og lugten udgør ikke kun en gene, men kan formentlig også på sigt have sundhedsmæssige konsekvenser for medarbejdere og brugere, herunder risiko for allergiske reaktioner eller irritation.
  • Arbejdsmiljøet i kælderen og øvrige dele af biblioteket er blevet forringet, hvilket påvirker både effektivitet og trivsel.

Organisering og kommunikation
For at sikre bibliotekets fortsatte drift og minimere generne anbefales det at flytte biblioteket til stueetagen i administrationsbygningen i Løgstør.

Fordele ved en flytning:

1. Nærhed til den oprindelige placering:

  • Flytningen til det gamle Rådhus i Løgstør, som ligger i nabobygningen, vil være praktisk for både brugere og medarbejdere, da det sikrer nem og niveau fri adgang til bibliotekets services.

2. Bedre udnyttelse af kommunens bygningsmasse:

  • Biblioteket vil kunne indrettes i de tidligere borgerservicelokaler i administrationsbygningens stueetage. De samlede bygningsmæssige drifts- og vedligeholdelsesudgifter for bibliotek og administrationsbygning reduceres betydeligt.

3. Samarbejde med forvaltning og andre aktører:

  • At samle flere kulturelle aktører under samme tag vil have positiv effekt på samarbejdet på tværs.

4. Umiddelbar løsning på indeklimaproblemer: 

  • En flytning vil fjerne medarbejdere og brugere fra de nuværende fugt- og lugtgener og dermed forbedre arbejdsmiljøet og brugeroplevelsen.

5. Bevarelse af materialer:

  • De resterende materialer, der ikke er skadet, kan opbevares og anvendes i tørre og sikre omgivelser, hvilket reducerer risikoen for yderligere skader og bevarer ressourcer.

6. Minimal afbrydelse af driften:

  • Med en flytning kan biblioteket fortsætte sin service uden lange driftsafbrydelser, hvilket er afgørende for at opretholde brugeroplevelsen og fastholde bibliotekets rolle som kulturelt samlingspunkt.

Ejendomscentret skønner, jævnfør notat om flytning af Løgstør Bibliotek, overordnet set at det er en god idé at flytte biblioteket fra Fredensgade til Torvegade. Ved flytning af biblioteket kan kommunen afhænde en ejendom, samtidig med at administrationsbygningen kan anvendes mere effektivt. Samtidig står bygningen på Fredensgade til snart at skulle gennemgå en større renovering/vedligeholdelse, blandt andet udskiftning af tag samt en række vinduer, anslået udgift 1.5 – 2.0 mio. kr. ekskl. moms.

Bibliotekets udgift til bygningsdrift udgjorde i 2024, 324.000 kr. ekskl. moms.

Det fremgår videre af notatet, at en evt. indretning af Biblioteket i Administrationsbygningen i Løgstør vil betyde, at ca. 10 medarbejdere skal flytte til en anden plads i bygningen. Det vurderes i den anledning, at nuværende anvendelse af administrationsbygningen godt kan optimeres på en sådan måde, at en omplacering er mulig inden for de eksisterende rammer.

Ejendomscentrets notat om flytning af Løgstør Bibliotek og plantegning for Administrationsbygningen er vedlagt som bilag. 

Lovgrundlag Ingen relevant lovgivning.

Økonomi
Jævnfør notat om flytning af Løgstør Bibliotek til Administrationsbygningen i Løgstør anslår Ejendomscentret, udgifter til flytning, ombygning, indretning mv. til i alt 865.000 kr. eksklusiv moms.

Procesplan Tidsplan for flytning:

Sagen afgøres i Økonomiudvalget via Kultur- og Fritidsudvalget.

Indstilling

  • at Løgstør Bibliotek flytter til administrationsbygningen i Løgstør, Torvegade 15 hurtigst muligt og 
  • at Økonomiudvalget finansierer udgifter i forbindelse med Bibliotekets flytning fra Fredensgade 7 til administrationsbygningen i Løgstør

Bilag
Notat om flytning af Løgstør bibliotek
Admin Løgstør – stueplan – indretning af bibliotek (skitsetegning)

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler