ForsideMariagerfjordUdby Kiropraktik+ øger bemandingen igen

Udby Kiropraktik+ øger bemandingen igen

Udby Kiropraktik+ øger bemandingen igen – En ny ”saga” starter nu hos Kiropraktik+

Med det islandsk klingende navn, Rebekka Rán Einarsdóttir, kan man godt sige, at der starter en helt ny saga hos os”, siger Rikke Udby, der ejer UDBY Kiropraktik+. Islandske Rebekka er nyansat som kiropraktor på den tværfaglige klinik på Banegården i Hobro. Rebekka har taget uddannelsen til Cand. Manu., der er den godkendte danske 5-årige kandidatuddannelse til kiropraktor, på Syddansk Universitet. 

”Jeg har arbejdet med behandling og omsorg gennem mange år, og mine interessereområder er især indenfor smertevidenskab og individuelt tilpasset træning”, siger Rebekka og fortsætter, ”forståelsen for, hvordan smerter opstår og sætter sig i kroppen, er en meget vigtig faktor, når symptomer/skader skal behandles og fremadrettet minimeres eller måske helt undgås. Så den viden er en grundpille for mine behandlinger”, slutter Rebekka. 

CrossFit og Outdoor i Hobro 
Med bopæl i Hobro har Rebekka (og hendes islandske kæreste) også rig mulighed for at dyrke deres interesser. ”Jeg elsker CrossFit. Det at styrke min kondition og samtidig holde min krop stærk, er vigtigt for mig”, siger Rebekka. ”En stærk krop giver mig nemlig samtidig mulighed for at pleje et andet interesseområde – at bruge naturen og outdooroplevelser”. 

”Som behandler tager jeg selvfølgelig udgangspunkt i hver enkelt. Vi er alle forskellige og forskellige steder i vores liv og har derfor forskellige behov i forhold til behandling og træning. Der er brug for at behandle og styrke kroppen i forhold til den enkelte persons kropsbygning, idræt og hverdag/ arbejdssituation, slutter hun.

En moderne tværfaglig klinik 
Tværfagligheden på klinikken synes Rebekka rigtig godt om. Når der er flere faggrupper i samme klinik, giver det langt større muligheder for en sammenhængende behandling af patienterne, og det glæder hun sig over at være en del af. Hos UDBY Kiropraktik+ er en af styrkerne, at der både findes kiropraktorer, fysioterapeuter og massører til behandlingerne, og der ses tværfagligt på de problematikker, man ønsker en behandling af. 

Alle er velkommen hos UDBY Kiropraktik+. Første skridt er en samtale i telefonen. Du vil sandsynligvis møde en behandler allerede i telefonsamtalen, og på den måde kommer du hurtigt og sikkert frem til netop den behandlingsform, du har behov for. Der er selvfølgelig også mulighed for at booke online på vores hjemmeside, hvis man hellere vil det. 

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler