Tyveri fra bil på Lidls parkeringsplads
Fredag formiddag den 15. august blev en personbil udsat for tyveri på Lidls parkeringsplads ved Broparken i Hadsund.
Ifølge politikommissær Jørn Kresten Nielsen fra Himmerlands Politi i Hobro blev der mellem kl. 9.00 og 10.35 stjålet mellem 1.500 og 1.600 kroner i kontanter samt et par Ray-Ban solbriller fra bilen.
Har du set eller hørt noget mistænkeligt i tidsrummet, kan du kontakte politiet på telefon 114.





