Tyveri af trailer og jolle ved Mariager
Himmerlands Politi i Hobro har modtaget en anmeldelse om et tyveri på Randrupvej ved True omkring Mariager. Ifølge politikommissær Jørn Kresten Nielsen er tyveriet sket i perioden mellem den 15. juli og den 1. august.
Der er tale om en Brenderup trailer med registreringsnummer AT 8012, hvorpå der stod en jolle med påhængsmotor. Politiet oplyser, at der desværre ikke er informationer om hverken mærke eller udseende på jollen eller motoren.
”Vi vil meget gerne høre fra borgere, der har set eller hørt noget mistænkeligt i området i den pågældende periode,” fortæller Jørn Kresten Nielsen.
Har du oplysninger i sagen, kan politiet kontaktes på telefon 114.





