ForsideRebildTyv glemte stjålne genstande under nyt kup i Terndrup

Tyv glemte stjålne genstande under nyt kup i Terndrup

Tyv glemte stjålne genstande under nyt kup i Terndrup

Himmerlands Politi efterforsker i øjeblikket to indbrud i Terndrup, som muligvis har forbindelse til hinanden. Det fortæller Anders Nielsen fra Efterforskningen i Hobro.

Det første indbrud er sket i en villa på Tingvej i perioden mellem den 25. og 27. juli. Her er gerningspersoner trængt ind ved at opbryde en garagedør og har herefter fået adgang til huset. Der er stjålet værktøj, smykker og et mindre kontantbeløb.

Nogle af de stjålne genstande fra Tingvej blev senere fundet i forbindelse med en gerningsstedsundersøgelse på en anden adresse i Terndrup – nærmere bestemt på Enebærvej. Her har der også været indbrud i perioden mellem den 23. og 27. juli. I dette tilfælde har gerningspersonerne fået adgang til huset ved at opbryde en nøgleboks.

“Grunden til at vi mistænker, at der kan være tale om samme gerningsperson, er, at vi har fundet nogle af de genstande, der er stjålet fra Tingvej, på denne adresse,” oplyser Anders Nielsen.

Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte politiet på telefon 114.

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler