Tusinder af mennesker har deltaget i Muslingefestivalen, som forventes at blive en stor økonomisk succes
Muslingebyen Løgstør har med sin Muslingefestival fået slået sit navn fast som Danmarks Muslingeby med syvtommersøm. Tusindvis af mennesker fra hele landet har deltaget i de mange aktiviteter, der har været. Det har givet formanden Holger Pedersen et personligt løft at få vendt et underskud fra sidste år til et forventeligt pænt overskud i år.
-Solen har i den grad skinnet på os i år og det har været skønt at opleve. Gæsterne har yndet at være på havnen, hvor der har været rigtig mange aktiviteter i gang. Masser af boder hvor folk har kunnet forsyne sig med mange forskellige ting. Salg af muslingeportioner i massevis. hvilket vil sige over 1.400 tons i alt er blevet tilberedt og solgt. Festivalteltet har flere gange været fyldt med gæster. der har nydt den populære musik , der har været, fortæller Muslingefestivallens formand Holger Pedersen.
Hele havneområdet har summet af liv. De mange gæster udefra har hygget sig og nydt det fællesskab, som Muslingefestivalen har medvirket til at skabe. Alle muligheder for at finde en siddeplads er blevet udnyttet og opfindsomheden med at finde bordplads til sine muslinger og fadøl har været stor. Folk har nydt det at være i et aktivt havneområde og med Limfjorden lige uden for.
Muslingefestival teltet startede torsdag op med en kæmpe succes med Fede Finn og Funny Boyz som underholdning. Omkring 700 mennesker fulgte deres vidunderlige optræden. Mange af disse gæster var lokale borgere, godt blandet med mange. der gæstede Løgstør.
Hele weekenden har der været flere vellykkede arrangementer i teltet, hvortil der har været samle tusinder af gæster. Fredag var det The High Five Bandet, der underholdt. Lørdag aften var der udsolgt til muslingeaftenen og det var Beers For Tears, der trykkede den af i et stopfyldt telt.
Alt i alt har Muslingefestivalen budt på gastronomi, musik, kunst, kunsthåndværk og aktivi-teter for børn. Der har været muslingeboder, marked, underholdning og sejlture. Et bredt og elsket tilbud af aktiviteter.
-Jeg er på Muslingebyen Løgstørs vegne stolt over den store opbakning, der er fra frivillige. Vi viser med stolthed, at man kan alt ved at stå sammen. Sammen kan vi være stolte af resultatet med Muslingefestivalen. Det har været en succes med tilbud til alle. Et resultat der kun kan nås ved, at vi er den flok af ildsjæle, som brænder for at markedsføre Løgstør og slå dens navn som Danmarks muslingeby fast, slutter formanden Holger Pedersen, Muslingefestivalen.
















