ForsideHimmerlandTrods sundhedsfare og miljøbelastning: Så mange brændeovnsejere fyrer ulovligt op

Trods sundhedsfare og miljøbelastning: Så mange brændeovnsejere fyrer ulovligt op

Trods sundhedsfare og miljøbelastning: Så mange brændeovnsejere fyrer ulovligt op

Der er mange materialer, det er forbudt at fyre op med i brændeovnen. Alligevel fyrer cirka hver femte brændeovnsejer op med ulovlige materialer, når hjemmet skal opvarmes. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige.

Brændeovne er en populær og effektiv måde at opvarme hjemmet på. Der er dog en række materialer som er ulovlige at fyre med i brændeovnen. På den liste findes bl.a. behandlet træ, spånplader, MDF-plader, træpaller og husholdningsaffald på grund af sundhedsfare og miljøbelastning.  

Alligevel bruger hver femte danske brændeovnsejer ulovlige materialer, når der skal fyres op i brændeovnen. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige. Fyring med ulovligt materiale udgør også en stor brandfare, påpeger Skadedirektør i Gjensidige, Lene Rasmussen. 

“Når du fyrer op med ulovligt materiale, øger du risikoen for brand og skadelig røgudvikling fra brændeovnen. Desuden kan din antænding føre til fyringsforbud eller bøder. Du bør derfor kun fyre op med rent og tør brænde, som er et effektivt og miljøvenligt opvarmningsmateriale,” fortæller hun. 

Fare for sundhedsskadelig røg 

Udover bøder og stor brandfare, kan din brændeovn også udvikle sundhedsskadelig røg, hvis du fyrer op med ulovlige fyringsmaterialer. Lene Rasmussen påpeger, at det kan være til stor gene for dig selv og dine medmennesker. 

“En af de væsentligste kilder til forurening fra brændeovnsrøg er forkert brændsel. Hvis du fyrer med andet end rent og tørt træ i din brændeovn, kan røgen indeholde en række stoffer som bl.a. kan være kræftfremkaldende. Det er både skadeligt for dig selv og dine medmennesker. Det er derfor utrolig vigtigt at tænke over, hvilke ting man putter i brændeovnen”. 

Lene Rasmussen har derfor en klar anbefaling til brændeovnsejere, der ønsker sig at skille sig af med de materialer, det er ulovligt at fyre op med. 

“Selvom det kan være en nem løsning af fyre op med de ulovlige materialer for at skille dig af med dem, vil jeg klart anbefale at aflevere materialerne på genbrugsstationen i din kommune. På den måde kan de også blive genanvendt,” afslutter hun. 

Om undersøgelsen 
Undersøgelsen er gennemført af YouGov for Gjensidige blandt 2061 repræsentativt udvalgte danskere.  

Har du/I en brændovn? Tænk på her alle de boliger, du/I ejer, hvor der evt er en brændeovn.  
Ja, som er i brug 21% 
Ja, men bruger ikke  4% 
Nej 75% 
Ved ikke  0% 
Net: Ja  24% 
Har du inden for det seneste år fyret med noget af følgende i din brændeovn?  
Bemalet træ 3% 
Imprægneret træ 3% 
Spånplader 2% 
MDF-plader 1% 
Træpaller 15% 
Husholdningsaffald 4% 
Byggeaffald 3% 
Træ med rester af maling, lim lak 4% 
Andet ikke godkendt til brændeovn brændbart materiale 1% 
Har kun fyret med godkendt brændbart træ/materiale 77% 
Ved ikke  2% 

Relaterede artikler

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Seneste artikler