Af Trine Blaabjerg, kandidat til byrådet for Socialdemokratiet i Mariagerfjord
Minimumsnormeringer – et flot tal på papiret, men ikke i virkeligheden
Minimumsnormeringer. Det lyder jo fantastisk. Jeg tror ikke, der findes en eneste pædagog i landet, som ikke jublede, da det blev vedtaget. Endelig et politisk løfte om, at der skal være tid og hænder nok til vores mindste. Og ærligt: Det har da givet et lille løft. Men slet ikke det, vi havde håbet på – og langt fra det, der er brug for.
For minimumsnormeringer er ikke det samme som tilstedeværelsesnormeringer. Det lyder ellers så fint, når man siger, at der i gennemsnit skal være én voksen til tre børn i vuggestuen og én til seks i børnehaven. Men sådan ser virkeligheden bare ikke ud.
For virkeligheden er, at man fra de flotte normeringstal skal trække tiden til medarbejdernes ferie, sygdom, kurser, møder, forældresamtaler, samarbejdsmøder med PPR, skoler, dagpleje og familieafdeling, dokumentation, skriftlige udtalelser på børn og meget andet. Alt det er en del af arbejdet, men det betyder, at den voksne, der ifølge statistikken burde være sammen med børnene på Gul Stue, i praksis ofte slet ikke er der.
Derfor står vi tilbage med færre hænder, end politikerne og forældrene tror.
Hvis vi virkelig vil skabe kvalitet i vores dagtilbud, skal vi turde tale ærligt om, hvad det kræver. Ikke bare minimumsnormeringer på papiret, men reelle tilstedeværelsesnormeringer, hvor der faktisk er voksne nok sammen med børnene – hver dag.
Jeg er helt klar over, at minimumsnormeringer er en beslutning, der træffes på Christiansborg. Men her i Mariagerfjord skal vi tage ansvar for vores egne børn og medarbejdere. Vi skal prioritere dagtilbudsområdet langt højere – og det gælder både vores institutioner og vores dagpleje. Det er her, fundamentet for børns trivsel og udvikling bliver lagt, og det skal vi tage alvorligt.
Det skylder vi både børnene, forældrene og de medarbejdere, der hver dag løber alt for stærkt for at få enderne til at mødes.
I mit næste læserbrev uddyber jeg, hvordan jeg mener, vi i Mariagerfjord kan skabe bedre vilkår for både børn og medarbejdere – for hvis vi virkelig vil kvalitet, kræver det politiske prioriteringer og handling.
