AF Trine Blaabjerg, kandidat til byrådet for Socialdemokratiet i Mariagerfjord Kommune
Liv i byerne skabes af mennesker – ikke kun af mursten
Jeg tror, mange af os kan mærke det, når vi går en tur gennem vores byer: Tingene forandrer sig. Butikker lukker, huse står tomme, og der mangler liv de steder, hvor der engang var masser af aktivitet. Det gælder både i de større byer, men også i de små lokalsamfund, hvor foreningslivet og sammenholdet i mange år har været kernen.
Vi har bare en udfordring – der er ikke mange penge at gøre godt med. Men betyder det, at vi så bare skal lade stå til? Nej, det synes jeg ikke. For hvis vi ikke begynder at tale om, hvad vi vil med vores byer og lokalsamfund, så sker der enten slet ingenting – eller også bliver tingene besluttet hen over hovedet på os borgere.
Vi bliver nødt til at starte et sted. Og vi kan sagtens begynde i det små. Det vigtigste er, at vi får sat gang i samtalen og får samlet idéerne. Hvad drømmer vi om, at vores byer og landdistrikter skal kunne? Hvad skal der til, for at vores landsbyer fortsat er levende og attraktive steder at bo? Hvordan skal vores gågader og byrum udvikle sig – og hvad med alt det indimellem?
Jeg tror på, at byfornyelse ikke kun handler om mursten og fliser. Det handler også om mennesker, fællesskab og identitet. Når vi investerer i byrum, skal vi samtidig tænke i liv mellem husene – i grønne områder, mødesteder, kultur, iværksætteri og aktiviteter, der gør, at folk får lyst til at blive hængende. Bænke, træer og legepladser er vigtige, men de skaber ikke liv i sig selv. Liv skabes af mennesker – og der kommer mennesker dér, hvor der er aktivitet og noget at opleve.
For nylig talte jeg med en borger i Onsild, der mente, at en ordning med landsby-viceværter er en god idé – lokale ildsjæle, som hjælper nye borgere godt i gang, skaber aktiviteter og binder fællesskabet sammen. En rigtig god idé, som jeg tror, mange byer kunne lade sig inspirere af. Men hvem skal gribe faklen, og hvordan kan vi som kommune understøtte de gode lokale idéer? Det er netop dér, vi skal have samtalen i gang – så vi sammen kan finde de løsninger, der passer bedst til hvert sted.
Jeg ved, at der allerede findes lokale midler, som kan bruges til byudvikling i de fire hovedbyer – Hobro, Hadsund, Mariager, Arden og Østkysten – og det er godt. Men vi skal også turde tænke videre. For udviklingen stopper ikke ved hovedbyerne. Vi skal sikre, at alle vores lokalsamfund – store som små – har mulighed for at tage initiativ og skabe forandringer, der giver mening netop dér, hvor de bor.
I Hobro har vi lige nu en oplagt mulighed for at tænke nyt. Jeg synes, Føtex-byggeriet er et spændende projekt, men jeg håber samtidig, at vi som borgere, erhvervsliv og kommune bruger det som en anledning til at tænke større. Kan det her blive starten på en ny retning for midtbyen? Skal vi i forbindelse med byggeriet også tænke i, hvordan vi kan forny gågaden – måske i etaper, hvor vi tager ét område ad gangen?
Vi skal turde prøve noget nyt. Det behøver ikke være store millionprojekter. Små forbedringer – en grøn plet her, et nyt byrum dér, bedre belysning, et pop-up-marked eller et sted til unge – kan gøre en kæmpe forskel, hvis det sker i samarbejde med borgerne.
Men det kræver, at vi begynder at tale sammen, lytte til hinanden og tage de første skridt. Vi skal som borgere, erhvervsliv og kommune sammen sætte retning, tage samtalerne, få idéerne på bordet og tage små skridt, der kan munde ud i det lokalsamfund, vi ønsker.
Jeg tror på, at vi kan skabe udvikling nedefra – skridt for skridt – hvis vi gør det sammen. Og jeg vil gerne være med til at starte den samtale.
